Det er en stor opgave, som kommunerne med mange minkbesætninger er blevet kastet ud i, efter regeringen har beordret samtlige mink aflivet.

Derfor har borgmester i Holstebro Kommune, H.C. Østerby (S), sendt et brev til beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), hvori han opfordrer til, at kommunerne kan få adgang til den såkaldte varslingspulje.

Normalt kan puljen kun komme i spil, når større virksomheder med flere end 20 ansatte lukker eller fyrer. Typisk vil antallet af ansatte på minkfarmene ifølge H.C. Østerby være mindre, så derfor opfordrer han ministeren til at betragte minkbranchen som et samlet hele.

- Det her er så ekstrem en opgave. Det er jo ikke set før, at en hel branche bliver lagt ned. De er jo dybest set udslettet fra jordens overflade, forklarer han.

- Jeg håber selvfølgelig, at der kommer økonomisk hjælp fra regeringen til at opkvalificere de her mennesker, for ellers er det en meget, meget stor omkostning for os som kommuner.

Afdækker omfanget af ledige

Holstebro Kommune er en af landets helt store minkkommuner med 111 farme. Dertil kommer de ansatte på farmene og de følgeerhverv i kommunen, der heller ikke har nogen fremtid længere.

Det betyder, at mellem 400 og 500 personer i Holstebro rammes direkte af regeringens beslutning om at aflive samtlige mink. Hvor mange af dem, der reelt får brug for kommunens hjælp - og hvilken form for hjælp de har brug for - har kommunen endnu ikke det fulde overblik over.

- Alt det arbejde er vi først lige i gang med at skulle afdække, og det kommer til at tage lang tid, siger H.C. Østerby

Ansatte kan ikke bare skifte til nabovirksomhed

I Ringkøbing-Skjern kommune forventer borgmester Hans Østergaard (V), at mellem 300 og 500 personer er direkte påvirket af regeringens beslutning.

Han håber også, at beskæftigelsesministeren vil se positivt på opfordringen til at give dispensation til varslingspuljen.

- Vi vil da presse lidt på for at få frigivet nogle midler, så vi kan gøre en ekstraordinær indsats for de borgere her, siger han.

- Nogen af dem skal omskoles. Andre skal efteruddannes. Nogen andre skal måske hjælpes i gang med nogle selvstændige erhverv. Så vi forventer, at der også følger penge med til at gøre en indsats her.

Ifølge Hans Østergaard er situationen med minkene unik, fordi det er et helt erhverv, der med ét er slettet fra landkortet.

- Det her er borgere, som også skal skifte erhverv, fordi der ikke er nogen jobmuligheder der længere. Normalt, når der bliver fyret nogen fra en virksomhed, så er der måske en nabovirksomhed, hvor man kan søge og få et job. Det her er bare en større udfordring.

Heller ikke i Varde Kommune har borgmester Erik Buhl endnu det fulde overblik over, hvor mange der rammes af det her. Et godt bud dog er mellem 400 og 600 mennesker, vurderer han.

Derfor efterlyser han også, at Beskæftigelsesministeriet kommer på banen med en hjælpende hånd.

- Det vil være helt naturligt, når man går ud og hiver tæppet væk under et helt erhverv, for der er en masse dygtige medarbejdere her, men det kræver måske en en til tre måneders tilpasning, før de kan løse en tilsvarende opgave i et andet erhverv.

- Vi er i en særlig situation, og jeg synes, det ville give god mening at få skabt en eller anden form for arbejdsgruppe mellem ministeriet og de kommuner, som har mest på spil i det her, så man kan finde en god løsning og få de her mennesker hurtigt tilbage på job igen.

Minister: Vi har rigtig mange muskler

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) erkender, at flere kommuner står med en markant udfordring i forhold til at håndtere de personer i minkbranchen, der nu står uden job.

Derfor er regeringen også klar til at hjælpe økonomisk. Om det lige bliver gennem varslingspuljen kan han ikke sige med sikkerhed.

- Varslingspuljen er designet til enkeltvirksomheder, der fyrer mange på en gang, og det er ligesom sådan, regelgrundlaget er for den. Kan den ikke bruges her, så bruger vi de omstillingsindsatser, som finansministeren har meldt ud, og kan de heller ikke bruges, så finder vi på noget andet, siger han.

De omstillingsindsatser, som beskæftigelsesministeren hentyder til, er blandt de tiltag, som finansminister Nicolai Wammen (S) præsenterede i begyndelsen af november, der skal understøtte dansk økonomi.

I alt har regeringen afsat to milliarder kroner, der blandt andet kan bruges til at omskole og opkvalificere danskere, der har mistet deres job under coronakrisen.

- De penge skal ud og hjælpe i de kommuner, der er hårdt ramt, og hjælpe dem, der er blevet arbejdsløse, så de kan komme i arbejde igen hurtigst muligt. Så vi har rigtig mange muskler og værktøjer i værktøjskassen, siger Peter Hummelgaard.

Han har nu bedt Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om at gå i dialog med de jobcentre, der er i de ramte kommuner om, hvad det præcis er for nogle redskaber, de har brug for.

- Vi vil overveje alle muligheder, som man kan gøre brug af. Det afgørende er, at de ledige får den hjælp, de skal have, og at kommunerne får de værktøjer, som kan hjælpe de ledige.