- Hvad det er for nogle følelser, jeg sidder med? Det er skam. Det er der ingen tvivl om. En følelse af komplet skam.

- Jeg skammer mig over, at vi på den måde trækker stikket.

- Jeg skammer mig over, at vi ikke får sørget ordentligt for de folk, der hjalp os dernede.

- Og så skammer jeg mig en hel del over, at vores politikere til stadighed ikke vil indrømme, at det her var en komplet fejltagelse.

Meldingen er klar og sagt uden tøven fra Martin Mann, dagen efter at talibanske styrker indtog den afghanske hovedstad, Kabul, og cementerede, at Afghanistan igen er under Talibans kontrol.

Det var ellers Talibans styrker - eller måske i højere grad deres vejsidebomber - som Martin Mann risikerede sit liv for at stoppe, da han i 2007 var udsendt som panseringeniør og igen i 2012 som oversergent.

Ikke menneskelivene værd

Nu sidder de så alligevel i præsidentpaladset i Kabul, og hele verdenssamfundet stiller sig selv spørgsmålet "Har vi gjort en forskel?".

"Ja", lød svaret tidligere i dag fra statsminister Mette Frederiksen. "Nej", er svaret fra Martin Mann, der for fjorten år siden begav sig med de danske styrker mod Gereshk-dalen, og hvad der af flere betegnes som de hårdeste ildkampe siden 1864.

- Nej, absolut ikke. Hvis man gik ind i Afghanistan med det formål at fjerne Taliban, så er det jo ikke rigtig lykkedes.

- Jeg er godt klar over, at nogle vil sige, at vi de tyve år, vi har været der, har skabt små, lokale fremskridt, men det står jo slet ikke mål med de ofre, det har krævet at være i krig. Jeg ved godt, at statsministeren i dag har sagt noget andet, men jeg tror ikke på, at hun nogensinde vil kunne sige andet, siger Martin Mann.

Statsminister Mette Frederiksen havde tid til at knytte en kommentar til situationen i Afghanistan, da hun i dag præsenterede nye ministre.

Og ofre har der været. 44 danskere har mistet livet i kampene i Afghanistan. Fem af dem blev dræbt på Martin Manns første hold - Hold 4 - der i dansk målestok udkæmpede uhørt hårde ildkampe mod Taliban.

- Det er fuldstændig meningsløst, at jeg har mistet mine soldaterkammerater dernede. Den kamp har ikke været menneskelivene værd.

Vi vidste godt, at det ville ende sådan her

At kampen ikke var menneskelivene værd, havde Martin Mann allerede på fornemmelsen dengang.

- Det kommer ikke bag på mig, at Taliban nu igen er ved magten. Det tror jeg ikke kommer bag på ret mange soldater, der har været i Afghanistan.

- Det, vi hørte fra de lokale, var, at lige så snart vi forlod Afghanistan, ville Taliban stå i deres haver og banke på dørene og tage landet tilbage. Og så var det sådan set ligegyldigt, hvor mange talibanere vi fik fjernet.

Hvad fortalte I hinanden dengang for at finde en mening med jeres mission, når I godt vidste, at det ville ende sådan?

- Jamen, den eneste måde, vi fandt mening på, var ved at kæmpe for den mand, der stod ved siden af dig.

De danske soldater har også trænet og kæmpet side om side med de afghanske sikkerhedsstyrker, der skulle holde Taliban i skak, når koalitionsstyrkerne forlod landet.

De er dog blevet løbet over ende af de talibanske styrker, der mange steder slet ikke er blevet mødt af modstand.

- Det overrasker mig ikke. Jeg ser det her som afghanernes eneste mulighed for fred i tyve år.

- Du skal tænke på, at den menige afghaner kun har et ønske, og det er fred. De fortalte os, at de var ligeglade med, hvem der kom med den fred. Og så længe vi var i Afghanistan, så ville der ikke blive fred. For så ville Taliban bruge deres baghaver til krig, siger Martin Mann.

'Det er et stressende job at ligge på de forbandede vejsidebomber'

Nu er talibanerne så rykket fra baghaven til præsidentpaladset, selvom borgerkrigen måske allerede lurer i horisonten.

Tilbage i Danmark er Martin Mann, der i dag er selvstændig, ikke i tvivl om, at han og resten af de danske soldater har skullet betale en alt for høj pris for, at det kunne nå dertil.

- Jeg levede af at finde vejsidebomber. Det er jo et ret stressende job at ligge oven på de her forbandede vejsidebomber.

- Så har det jo også haft en masse personlige konsekvenser at skulle leve med de ting, vi ligesom gjorde ved det land her. Vi kan jo ikke løbe fra, at vi ikke altid kun fik ram på talibanerne. Der var jo situationer, hvor vi desværre slog civile ihjel.

Nu håber han bare, at man fra den danske regerings side vil tage ved lære af Afghanistan.

- Danmark er blevet en bataljon i den amerikanske hær. Mit håb er, at vi trods alt får lært noget af det kaos, vi har skabt i Afghanistan, og at vi næste gang tænker os om, inden vi løber med USA ind i en krig, siger Martin Mann.

Veteranformand: Det er med blødende hjerte

Hos Danske Veteraner sidder landsformand Niels Hartvig Andersen tilbage med skuffelse og sorg på vegne af de 12.000 udsendte danske soldater, der har arbejdet for at fremme fred og demokrati i Afghanistan.

- Det er virkelig med blødende hjerte, at vi ser, at den her mission slutter på den her måde. Den burde være sluttet på en anden måde, siger han.

Niels Hartvig Andersen ser tilbage på 20 års dansk tilstedeværelse i Afghanistan, der på dansk side har kostet 44 danskere livet og såret hundredvis fysisk og psykisk.

- Vi håber allesammen, at der må være plantet et politisk og demokratisk frø i den afghanske befolkning. Det er alligevel 20 årgange, der har prøvet noget andet end det, de har været vant til.

Som de fleste andre iagttagere er han overrasket over, at landet er blevet løbet over ende af Taliban så hurtigt, som det er tilfældet. Han havde håbet på mere fra den afghanske hær, som han har været med til at træne.

- Det skuffer lidt, at det ikke lykkedes os at vinde ’hearts and minds’ i den afghanske befolkning, sådan at de ligesom gik ind og kæmpede mod Taliban, som jo ikke var flere hundrede tusinde i forhold til de 300.000 (regeringsstyrker, red.), som vi har lært at kæmpe på en god måde og udstyret med våben.

- Det er lidt skuffende, at de ikke havde mere mandshjerte til at kæmpe for deres eget demokrati.

20 år i Afghanistan var alt for lidt

Selvom Vestens mission i Afghanistan begyndte helt tilbage i 2001 efter terrorangrebet i USA, så er det ifølge Niels Hartvig Andersen alt for tidligt, at tropperne er blevet trukket ud af landet i 2021.

Det er et spørgsmål om mange årtier, før de nødvendige ændringer sker, mener han.

- Vi har jo løst vores opgave som soldater med at skabe fred og holde al-Qaeda væk. Men når soldaterne har gjort deres job, så skal civilsamfundet også herhjemmefra og resten af verden ind og følge op på at bygge en ny nation med vores demokrati, som skal overføres til et land, som egentlig ikke er et land, men en hel masse stammer og klaner.

- Og man kan jo også se, at når præsidenten er en af de første, der flygter, så er det ikke lykkedes for Vesten at fortælle, at den måde, vi lever på, det er Guds gave til afghanerne.

- Og det kan man nok ikke gøre på 20 år. Så skulle man måske have været dernede i 50 år, før at der var sket en generationsændring, og så kunne det godt være, at hvis Taliban var kommet igen, så ville man sige, at det vil vi simpelt hen ikke være med til.