Sidste år slog Balkan-veteranen Lars Kragh sine forældre ihjel med en økse.
I en ny dokumentar fortæller hans bror, Thomas Kragh, historien om, hvordan Lars Kragh gled ud i massive psykiske problemer over en lang årrække, efter at have gjort tjeneste i Kosovo i 1999.
Lars Kragh blev diagnosticeret med posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD), men ønskede ikke selv at få hjælp.
Og den gruppe af veteraner kan det være meget vanskeligt at hjælpe, siger Susanne Kiholm Lund, der er oberst og chef for Veterancentret.
- Problematikken er, at hvis veteranen ikke vil indgå i et terapiforløb, så kan vi ikke tvinge veteranen til det. Vi er selvfølgelig i dialog med alle de aktører, der er omkring veteranen, men vi kan jo ikke tvinge et menneske, der ikke vil, i behandling, siger Susanne Kiholm Lund, der understreger, at hun ikke kan udtale sig om den konkrete sag.
Thomas Kragh mener ikke, at han og hans familie modtog den fornødne hjælp, i tiden hvor hans bror blev mere og mere psykisk syg, selvom de spurgte om hjælp mange gange.
- Den hjælp, som min bror og mine forældre eller familien har fået fra det offentlige, er ikke-eksisterende. Så enkelt kan det siges, siger Thomas Kragh.
Veterancentret forsøger at nå veteraner, der ikke vil
Veterancentret blev oprettet for seks år siden og tilbyder blandt andet hjælp fra psykologer og socialrådgivere til hjemvendte veteraner.
Og de forsøger også at nå de veteraner, der ikke selv ønsker at få hjælp, fortæller Susanne Kiholm Lund.
- Hvis en veteran ikke vil i dialog med os, så har vi også rådgivere ansat, der går ud på gadeplan og forsøger at få fat på veteranerne derude, siger hun.
Lars Kragh, der endte med at slå sine forældre ihjel sidste år, er en blandt mange veteraner, der er blevet diagnostiseret med PTSD.
DR har tidligere beskrevet, hvordan nogle veteraner, der ikke ønsker hjælp, lever for sig selv i skovene.
- Er du tilfreds med den indsats, som I har for den gruppe af veteraner?
- Vi gør det bedste, vi overhovedet kan. Vi baserer vores arbejde på forskning, på erfaringer fra andre nationer og egne erfaringer og forsøger hele tiden at gøre vores indsats bedre. Men vi kan ikke tvinge et menneske til samarbejde, der ikke er indstillet på det, siger Susanne Kiholm Lund.