Veteraner om ny tolke-aftale: Det er fedtet, respektløst og et svigt

Tidligere forsvarschef kalder ny aftale om evakuering af afghanske ansatte tynd.

Kritik af ny tolkeaftale fra tidligere udsendte samt forhenværende forsvarschef, der kalder aftalen for 'tynd' (Arkivfoto). (Foto: Christian Brøndum © Scanpix Denmark)

Tidligere topofficer og udsendte soldater fælder en hård dom over en ny politisk aftale, der skal redde lokalt ansatte, der har hjulpet Danmark i Afghanistan.

Aftalen omfatter også afghanere, der inden for de seneste to år har arbejdet for det danske forsvar i Afghanistan og dermed er truet på livet af Taliban-bevægelsen, der skyller ind over landet.

Alligevel svigter politikerne de afghanske tolke, der satte livet på spil sammen med danske soldater i kampene mod Taleban i Helmand-provinsen, lyder kritikken.

Danmark forlod Helmand-provinsen i 2014.

- Det her er et totalt svigt af dem, der gik side om side med os. I danske uniformer med Dannebrog på skulderen. Dem gør man ingenting for. Den nye aftale er fuldstændig elendig. Den er fedtet, amoralsk og respektløs, siger tidligere officer og udsendt til Afghanistan, Mads Silberg.

Mads Silberg er tidligere officer, udsendt til Afghanistan og utilfreds med Danmarks behandling af de lokale tolke, der arbejdede sammen med de danske styrker. (Foto: Maria Albrechtsen Mortensen © Ritzau Scanpix)

Kritik: Gammel aftale værdiløs

Den nye aftale blev præsenteret onsdag aften. Den betyder, at 45 personer - med nærmeste familie i alt omkring 200 - vil få plads på et fly ud af landet.

Væk fra Afghanistan, hvor Taliban-bevægelsen er på fremmarch og skønnes at hævne sig brutalt på dem, der har hjulpet bevægelsens fjender. Der er primært tale om personale fra den danske ambassade i Kabul.

Tidligere ansatte og tolke - blandt andet fra den nedlagte mission i Helmand-provinsen - er ikke omfattet af den nye aftale. Men de kan officielt få hjælp via en tolkeaftale, der blev indgået i 2013.

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) opfordrer til, at de tidligere tolke henvender sig og lover at behandle ansøgninger hurtigt.

Den gamle aftale er dog, ifølge Mads Silberg, stort set værdiløs.

- Politikerne siger, at man ikke lader nogle i stikken. Men den gamle aftale er konstrueret som en bureaukratisk dødsmaskine. Eksempelvis skal tolkene selv bevise, at de er truet på livet.

- Men det er for sent, hvis Taliban banker på døren om natten. Det er så uværdigt, at de mennesker, der har kæmpet for vores sag, nu skal kæmpe for deres liv igen, siger Mads Silberg, der er byrådskandidat i Solrød for Konservative ved det kommende kommunalvalg.

Han får opbakning fra en anden soldater-stemme med 38 års erfaring.

Soldat: Tolke reddede danske liv

Jes Kristophersen er major og har fem gange været udsendt til Afghanistan og arbejdet sammen med flere afghanske tolke.

- Jeg havde håbet på en bedre aftale og at politikerne havde været opgaven voksen som krigsførende nation og tage ansvar for dem, som har støttet os. Det dækker den nye aftale på ingen måde, siger Jes Kristophersen, der kalder hele situationen for 'vanærende' og 'uanstændigt'.

Tidligere soldat Jes Kristophersen mener, at Danmark svigter sit ansvar over for Afghanistan-tolkene. (Foto: (C) DR Nyheder)

Han fortæller, at indsatsen fra en afghansk tolk på et tidspunkt formentlig reddede adskillige liv.

- Vi havde en tolk, som fik snuset op, at der var en bilbombe i overskud og advarede vores oberstløjtnant om, at der var en bilbombe på vej til vores lørdagsmøde. Mødet blev for første gang aflyst, og bomben eksploderede foran døren, fortæller han.

Jes Kristophersen har efterfølgende holdt kontakten til en af tolkene. Men siden april har han ikke hørt noget.

- Der er to muligheder. Enten venter han på, at situationen vender. Eller også er han ikke mere. Og jeg har en dårlig fornemmelse. Det gør mig virkelig ondt, siger Jes Kristophersen.

Tidligere forsvarschef: Tyndt

Tidligere general og forsvarschef Jesper Helsø stod i spidsen for Forsvaret indtil 2008, hvor nogle af de hårdeste kampe i Helmand fandt sted. Ifølge ham hersker der ingen tvivl om, at de tidligere tolke er i fare, hvis Taliban overtager magten i Afghanistan.

- Jeg vil mene, at såfremt det kan siges, at de har hjulpet danskerne, så er de i problemer. Uanset om de har hjulpet danskerne, briterne eller været på kontrakt med danskerne eller et engelsk firma, der har lånt dem ud. De har gået rundt i danske uniformer, så de er i problemer, siger Jesper Helsø.

Den tidligere forsvarschef glæder sig over, at der nu er kommet en aftale, der hjælper de lokalt ansatte.

Men han kalder også aftalen for ‘tynd’ - primært fordi den kun rækker to år tilbage.

- Man afskriver en lang række tolke, der har arbejdet for danskerne før den periode. Man var i Helmand indtil 2014. Det vil sige, at alle de tolke, der har arbejdet sammen med danskerne og været med dem på patrulje, er ikke omfattet af denne omtale, men er henvist, tror jeg, til tolkeaftalen fra 2013.

Er det et problem?

- Jeg tror det er et problem for de afghanere, der er kommet i klemme, og som ikke er omfattet. Der ligger en masse praktik i det her, der godt kan ligge til grund for, at man stopper ved to år. Fordi hvordan pokker får man fat i de tolke, der opholder sig i områder, der er under kontrol af Taliban. Det kan være et praktisk problem. Men man har allerede på forhånd afskrevet disse mennesker.

Men skal grænsen ikke trækkes et sted?

- Det er rigtigt. Det er derfor, at vi har politikerne til at trække den grænse, men derfor kan vi andre godt mene, at den er lidt tynd.

Professor Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet fortæller, at det fortsat er uvist, hvordan den nye virkelighed i Afghanistan påvirker de tidligere danske tolke.

- Der foreligger en ny sikkerhedssituation. Men betyder det så, at tidligere tolke kan få genoptaget deres sag, fordi Taliban er ved at overtage landet. Det kan jeg ikke gennemskue. Er det ikke tilfældet, så vil jeg kalde det et svigt, siger Peter Viggo Jakobsen.

Jesper Helsø (tv) var forsvarschef indtil 2008. Her ses han til en militærbegravelse for en dansk soldat, der faldt i Helmand, Afghanistan (Arkiv). (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

Forsvaret: Tolke kom langvejsfra

Forsvarskommandoen oplyser, at de militære tolke i Afghanistan - både i Helmand og Kabul - blev stillet til rådighed af engelske eller amerikanske firmaer eller enheder.

- I begge tilfælde blev rekruttering af hensyn til tolkenes sikkerhed tilstræbt at ske uden for Helmand. Bl.a. af den årsag var det hverken muligt eller hensigtsmæssigt, hvis Danmark selv skulle have forestået rekrutteringen, skriver Forsvaret.

DR Nyheder har forelagt kritikken forsvarsminister Trine Bramsen (S), der ikke ønsker at stille op til interview, men sender et skriftligt citat.

- Vi har afsat ekstra medarbejdere til at sikre hurtig afklaring både i Danmark og på jorden i Afghanistan. Tolkeaftalen er etableret til de tolke og ansatte, der er konkret truet eller i fare som følge af samarbejdet med Danmark og ikke kan få hjælp af deres ansættelsesland.

- Ordningen er fortsat åben og ansøgninger behandles hurtigt. Jeg kan kun opfordre til, at man bruger den mulighed, skriver Trine Bramsen.

Ministeriet oplyser, at man siden 2013 har behandlet 139 ansøgninger om hjælp eller bistand til blandt andet tolke. Af dem har 61 fået afslag, 17 har fået asyl, 23 er genbosat i Storbritannien og 34 har fået økonomisk støtte. Fire sager er trukket tilbage eller henlagt.

Siden juli har yderligere fire tolke søgt om hjælp - deres sag bliver nu behandlet.

Aftalen om de afghanske ansatte faldt på plads onsdag og blev præsenteret af udenrigsminister Jeppe Kofod (S) og forsvarsminister Trine Bramsen (S). Her forlader de et møde tidligere på dagen. (Foto: Martin Sylvest © Ritzau Scanpix)

Ekspert: Kan se frem til asyl

De godt 200 afghanere, som med aftalen står til at blive evakueret til Danmark, vil først få en særlig midlertidig opholdstilladelse på to år.

Derefter vil de kunne søge asyl, og det vil de få, vurderer flygtningeadvokat Niels-Erik Hansen, der selv har adskillige klienter fra blandt andet fra Afghanistan.

- Vi frygter jo desværre, at talebanere kommer til at sidde på en meget stor del af landet, og det gør de også om to år, og det vil være der, man kommer til at give dem rigtig asyl.

Afghanerne vil være konventionsflygtninge, og derfor skal der ske noget meget radikalt i Afghanistan, før hjemsendelse kan komme på tale.

- Så er vi ude i, at talebanerne bliver fjernet igen - der vil kræve et regimeskifte.

Artiklen er opdateret med et afsnit med den tidligere udsendte danske soldat Jes Kristophersen samt flere billeder.

Præcisering: Vi skrev oprindeligt i artiklen, at aftalen også omfatter afghanere, der inden for de seneste to år har arbejdet sammen med danske soldater, men den rette formulering er, at aftalen også omfatter afghanere, der inden for de seneste to år har arbejdet for det danske forsvar i Afghanistan.

Facebook
Twitter