Vi bekymrer os om klimaet, men handler ikke

Skal verden rykkes markant i en positiv retning, kræver det at den enkelte ændrer sin måde at leve på.

Måske skal vi skifte flyveren ud med en luftballon for at komme lidt grønnere afsted, når vi skal på sommerferie? (Foto: JEAN-CHRISTOPHE VERHAEGEN © Scanpix)

De fleste af os - 70 procent viser en YouGov-undersøgelse - bekymrer os over klimaforandringer, men alligevel er det de færreste af os, der gør noget ved det og spiser mindre kød, kører mindre i bil eller dropper flyrejsen.

Og den dårlige nyhed er, at vi er kommet så langt, som vi kan med sparepærer og genbrug.

- Langt de fleste er klar over, at der er en klimaudfordring, men det er nok de færreste, der har gjort sig klart, hvor alvorligt det er, og hvordan det vil gribe ind i den enkeltes hverdag, hvis man skal gøre noget ved det, siger Lars Aagaard, administrerende direktør i Dansk Energi.

Forandringer ind over ligusterhækken

For vi skal til at leve endnu mere grønt:

- Vi er kommet utroligt langt, men fremover kommer forandringerne virkelig ind over ligusterhækken. Olie- og naturgasfyret skal ud. Vi skal lade være med at spise så meget kød. Og så skal vi lade være med at køre så meget i bil og flyve, siger han og konstaterer, at det ikke er nok at lave små regnskaber med sig selv - for en årlig flyrejse opvejes altså ikke af en sparepære:

- Problemet er, at vi individuelt er gode til at have en selvretfærdig mening om, at vi er gode ved klimaet, når vi spiser en økologisk gulerod. Og så mener vi, at vi godt kan tillade os at tage de to flyrejser og glemme, at CO2-udslippet ved flyrejser er ganske betragteligt, siger han.

Mageligheden vinder

Der er en del, der tyder på, at når det handler om, hvad vi spiser, hvordan vi transporterer- og indretter os, er det vanskeligt at få danskerne med.

- Det er en kamp mellem vores magelighed og vores gode intentioner, som Lars Aagaard siger det.

Professor i psykologi, Svend Brinkmann, fra Aalborg Universitet forsker blandt andet i menneskelig etik og moral, og han mener ikke, at kampen for et bedre klima kan vindes ved at tale til vores moral. For så vinder mageligheden. Politikerne må på banen, siger han:

- Det vil ikke være nok at appellere til den enkeltes moralske ansvarlighed. Det er dødsdømt. Vi er nødt til at blive reguleret via skatter og afgifter. I forhold til klimaudfordringerne, ville jeg ønske, at politikerne turde regulere os meget mere, end tilfældet er i dag, siger Svend Brinkmann til P1-programmet Netværket.

Sving den økonomiske pisk

Der skal altså mere pisk og mindre gulerod til:

- Vi bliver nødt til at finde den økonomiske pisk frem. Da politikerne ville få folk til at holde op med at ryge, hjalp det jo ikke med skræmmende tekster på cigaretpakkerne. Det hjalp først, da priserne blev sat op, og der blev indført rygeforbud rundt omkring. Det vil også virke her, siger psykologi-professoren.

Problemet er også, at vi lever i en kultur, hvor det ikke er normalt at bekymre sig om kommende generationer:

- De fleste af os er usle små mennesker, der ikke kan tænke langt ud i fremtiden. Vi lever i en "nu-kultur," hvor det handler meget om, hvordan vi har det lige nu. Og de gamle dyder med at spare op og give noget videre til kommende slægter, er lagt på hylden. Det er mere idealet nu, at man skal have brugt hver en krone, når man ligger på dødslejet. Der kunne vi godt lære noget på klimaområdet - det handler om at gøre verden bedre for de kommende generationer, siger han.

Men samtidig erkender han, at han også har svært ved at holde sig på den grønne sti:

- Jeg er meget gennemsnitlig. Jeg bekymrer mig over klimaet på et intellektuelt plan. Men når jeg så skal på ferie, sker det da, at jeg flyver.

Programmet Netværket har besøgt det økologiske bofællesskab Munksøgaard, hvor beboerne forsøger at leve bæredygtigt. Hør reportagen her.

https://www.facebook.com/drp1/posts/1610364432586160:0