Vi blander os for lidt, når der er vold hos naboen, mener regeringen

Regeringen fremlægger i dag et udspil om forebyggelse af partnervold og partnerdrab.

- Vold er ikke acceptabelt. Heller ikke selv om det foregår bag hjemmets fire vægge. Der skal vi blande os som samfund, siger ligestillingsminister Trine Bramsen (S).

Otte gange i år er dansk politi rykket ud til drabssager, hvor der er mistanke om, at det er drabsofferets partner, som er gerningsmanden.

Myndighederne anslår, at det i gennemsnit sker 12 gange årligt.

Det tal er nogenlunde stagneret, og derfor skal der gøres op med måden at håndtere vold i hjemmet, som i yderste konsekvens kan ende fatalt.

Det er hovedbudskabet i regeringens udspil til en handlingsplan mod partnervold og partnerdrab, som i dag bliver lagt frem.

- Partnervold foregår i alt for mange hjem, og partnervold kan føre til partnerdrab. Typisk ligger der partnervold forud for partnerdrab, siger ligestillingsminister Trine Bramsen (S) til DR Nyheder.

- Vold er ikke acceptabelt. Heller ikke selv om det foregår bag hjemmets fire vægge. Der skal vi blande os som samfund, til føjer hun.

Udspillet indeholder 22 tiltag, der skal bekæmpe partnervold og forebygge partnerdrab gennem større fokus på volden, tidlig opsporing af partnervold, hjælp til folk udsat for vold, deres børn og voldsudøveren.

Jordemødre skal inddrages

Et af initiativerne går på, at jordemødre i højere grad skal være opmærksomme på faresignaler hos gravide, fortæller Trine Bramsen.

- Det er et af de initiativer, jeg har helt store forventninger til. Vi har allerede gode erfaringer med det fra Amager/Hvidovre Hospital, hvor det er blevet forsøgt.

- Der er blevet opfanget ganske mange tilfælde af både psykisk og fysisk vold. Ved at brede det ud til resten af landet, er vi med til at skubbe et sprog i gang.

Et andet initiativ går på, at regeringen vil forlænge foreningen Lev Uden Volds nationale hotline, som tilbyder hjælpe til ofre og pårørende. Forslaget går på, at linjen får midler frem til midten af 2025.

- Det er en af de mest forudsigelige drabsformer, siger Trine Bramsen om partnerdrab.

Partnerdrab sker ikke impulsivt

I udspillet henviser regeringen til britisk forskning, som peger på, at partnerdrab på kvinder typisk ikke sker impulsivt og i affekt, men at det oftest sker efter et forløb med vold og kontrol.

Derfor er der også et håb om, at man kan få forebygget drabene, hvis offentligheden bliver bedre til at reagere, når der er mistanke om, at nogen lever i et voldeligt forhold eller er barn i et voldeligt hjem.

Det mener regeringen.

- Jeg tror desværre, der sidder mange, der ærgrer sig over, at de ikke sagde eller gjorde noget og i nogle tilfælde måske har dårlig samvittighed.

- Det skal de ikke have, for det her har jo handlet om, at vi har haft en tyk dyne hængende over vores samfund, hvor vi ikke har fået brudt det her tabu, men det er det, vi skal gøre nu, siger Trine Bramsen.

En undersøgelse fra Børns Vilkår fra i år viser, at blandt 1.156 elever i 8. klasse er der ni procent, der har været udsat for grovere fysisk vold.

Det kan være i form af slag med flad hånd, slag med knyttet hånd, slag med genstande og spark af deres forældre, stedforældre eller plejeforældre i løbet af det seneste år.

Psykolog: Rigtig fint

Ifølge Florence Mclean, der er psykolog med kendskab til gerningsmandsprofilering, er der mange fine perspektiver i udspillet fra regeringen.

- Når jeg læser forslaget, synes jeg faktisk, at det er rigtig fint, og de når omkring mange af de punkter, som man er bekymret for, når man taler om partnervold og partnerdrab.

- Det gælder både psykisk og fysisk vold, som man ved nogle gange kan risikere at pege hen imod partnerdrab.

Hun mener, at det er den rigtige vej at gå, at myndighedspersoner, som eksempelvis jordemødre, i højere grad skal spørge til, hvad der skal bag hjemmets fire vægge.

Men det er lettere sagt end gjort, påpeger Florence Mclean.

- De her kvinder eller mænd, der bliver udsat for psykisk eller fysisk vold, har nogle gange svært ved at sætte ord på det.

- Så man skal virkelig være rigtig godt klædt på for at få øje på, at der er noget galt.

Mads Bilstrup er formand i Dansk Socialrådgiverforening. (Arkivfoto) (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

Også Dansk Socialrådgiverforening mener, at der er gode ting at hente i udspillet.

- Det er en god og kvalificeret handlingsplan, som ministeren har lagt frem, siger formand Mads Bilstrup.

I udspillet lægges der op til, at man indfører skærpet underretningspligt ved formodning om, at børn overværer vold i hjemmet, og det giver god mening, mener formanden.

- Som socialrådgiver har vi altid pligt til at lave en underretning, når vi hører om børn, der er i mistrivsel.

- Nu slås det fast, at når vi hører børn fortælle, at de har overværet vold i hjemmet, så er vi også i den forbindelse forpligtede til at lave en underretning, siger Mads Bilstrup.

Regeringen skal til efteråret forhandle med de øvrige partier i Folketinget om udspillet.