Vi dropper plastikposen, men hvad er egentlig bedste alternativ?

I mange tilfælde er plastikposen bedste løsning, mener ekspert.

Vi er blevet bedre til at genbruge plastikbæreposerne eller have et indkøbsnet med hjemmefra, når vi handler ind. (Foto: Signe Goldmann © Ritzau Scanpix)

Vi er i stor stil begyndt at droppe plastikbæreposen, når vi handler ind.

Og det, skulle man umiddelbart tro, var det allerbedste, der kunne ske for miljøet.

Men helt så simpelt er det ikke, lyder det fra eksperter på området. Det kommer nemlig helt an på, om du erstatter plastikbæreposen med en mulepose af bomuld eller i stedet tyer til en pose af papir.

- Det bedste er at bruge det, man nu har liggende i forvejen, for så skal der ikke produceres noget nyt, fortæller Jannick Schmidt, der er professor på Institut for Planlægning ved Aalborg Universitet.

- Men jeg vil bruge enten en plastpose eller en mulepose, hvis jeg er rigtig god til at passe på begge dele. Men en papirpose kan man næsten aldrig genbruge. I hvert fald ikke dem, jeg har.

Miljøeffekt afhænger af produktionen

Sådan en udmelding vil nok komme bag på mange, for plastposen har fået et dårligt ry.

Men forklaringen skal findes i den måde de forskellige poser produceres – og hvordan vi bruger dem, forklarer eksperter.

En plastpose vejer mindre end en papirpose, som igen vejer mindre end en mulepose af bomuld. Derfor skal der produceres mere materiale, alt afhængig af hvad posen består af, forklarer Jannick Schmidt.

- Så hvis jeg har en papirpose, som vejer det dobbelte af en plastpose, så skal jeg producere dobbelt så meget papir som plast.

Jannick Schmidt har selv forsøgt at lave grove beregninger af, hvor mange gange en mulepose af bomuld rent faktisk skal bruges, før den slår klassikeren af plastik.

- Hvis du kun bruger plastikposen én gang, så skal du bruge din mulepose 20-30 gange. Men fra min egen husholdning ved jeg, at jeg måske bruger plastikposen 10-20-30 gange. Og så skal man op og bruge en mulepose op mod 4-600 gange. Og så længe er det ikke alle muleposer, der kan holde.

Regnestykket ser en smule anderledes ud for posen af papir. Men ofte kan den ikke bruges mere end én gang, og det gør den til en dårlig udfordrer for plastikposen, siger Jannick Schmidt.

Jannick Schmidt understreger, at regnestykket for, præcist hvilket produkt der er bedst, er særdeles komplekst. Og med i regnestykket hører også, hvordan de forskellige typer poser er produceret.

- Det, man nok skal undgå, hvis man tænker på miljøet, er papir i hvert fald. Hvis man er meget omhyggelig med at genbruge poserne, så afhænger det af, hvor mange gange, det lykkes at bruge poserne, om plast- eller bomuldsposen er bedst, lyder det fra professoren.

Vi skal blive bedre til at genbruge

Generelt er det vigtigt, at vi bliver bedre til at genbruge lyder det fra Kristian Syberg, der er lektor på Institut for Naturvidenskab og Miljø ved RUC.

- Når vi har produkter, vi kan bruge mange gange, kan de godt mange typer materialer, hvor plastik sagtens kan være en del af løsningen, siger han.

- Vi bruger i Danmark fire gange så mange ressourcer om året, som vi skal. Så vi skal undgå engangsprodukter, og vi skal blive bedre til at lave miljørigtige flergangsprodukter.

Samme budskab kommer fra Mette Ranfelt, som er miljøpolitisk chefrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.

- Muleposer og netposer i stedet for plastikposer gør en forskel, hvis folk bruger dem rigtigt. Man skal selvfølgelig bruge dem mange gange, og de skal være af en vis kvalitet. På den måde undgår vi at skabe affald, siger Mette Ranfelt.

- Helt overordnet er det positivt i det omfang, at danskerne går fra engangsprodukter til at bruge produkter, der kan bruges flere gange. Det er den vej, vi skal.

I år forventes det, at hver af os bruger 32 plastikbæreposer - og dermed har vi allerede nu indfriet EU’s målsætning om, at vi skal have et forbrug på under 40 poser pr. borger i 2025.

FacebookTwitter