Fremover skal Danmark ikke kun forsvare sig mod fjendtlige hackerangreb, det skal også være muligt at gennemføre angreb mod fjendtlige stater og organisationer, skriver Politiken

En stor bevilling på 465 millioner kroner er i forsvarsforliget afsat til formålet, og forsvarsminister Nicolai Wammen vil i år fremlægge et forslag for partierne bag forliget. Det er alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten.

Ministeren understreger over for DR Nyheder, at også når det gælder cyberangreb skal Folketinget give tilladelse, på samme måde som når der er tale om fly, kampvogne og soldater.

- Der er klare regler for, hvordan man må anvende militær magt, og det kommer også til at gælde cyberkapacitet, siger han.

- Et eksempel på cyberangreb kunne være, at danske F16-fly skulle angribe mål i et andet land. Her kan man så lamme infrastrukturen, så det er svært at se, at flyene er på vej, så landet får svært ved at angribe de danske piloter i luften, siger han.

Opgaven bliver nu at finde en måde, så spillereglerne respekteres samtidig med at angrebet bliver effektivt.

- Når der er en militær operation i gang er der debat og orienteringer. På den anden side har vi jo heller ikke lyst til at fortælle vores fjender, hvad vi vil. Men i et demokrati skal vi fortælle, hvad vi er involveret i, siger Nicolai Wammen.

Næstformand Jesper Lund fra IT-Politisk Forening har meget svært ved at se fornuften i, at Danmark arbejder på at sammensætte en cyberoffensiv, der skal kunne angribe og hacke andre landes IT-systemer.

- Det er det glade vanvid. Hvis man skal dyrke cyberkrig, så kommer man fundamentalt til at arbejde som en kriminel organisation, siger Jesper Lund til Berlingske.

/DR Nýheder/