'Vi er simpelthen for gamle': Psykiatri-læger mangler viden om unge patienters liv på sociale medier

Ledende overlæger erkender, at manglende SoMe-viden kan have betydning for behandling.

Den unge kvinde Maja Luna skrev om sit liv med psykisk sygdom bag profilen @daemonerne i et hemmeligt netværk på Instagram. En del opslag skrev hun, mens hun var indlagt. Hun begik i 2019 selvmord som 20-årig.

Børn og unge bruger en stor og voksende del af deres liv på sociale medier som Snapchat, Instagram og Tiktok.

Men i børne- og ungdomspsykiatrien er der ingen fast praksis for, at personalet skal spørge ind til, hvordan det går med de unge patienters digitale liv.

Det viser en rundringning, som DR har foretaget blandt ledende overlæger i børne- og ungdomspsykiatrien i landets fem regioner i februar.

- Det er aldrig faldet mig ind at spørge til det, siger Linda Hardisty Bramsen, der er ledende overlæge i børne og ungdomspsykiatrien i Region Nordjylland.

- Indtil videre har vi ikke interesseret os så meget for, hvad de unge gør på sociale medier, hvad de bruger det til, og hvor meget tid de bruger på det, siger Klaus Müller-Nielsen, der er ledende overlæge i børne- og ungdomspsykiatrien i Region Syddanmark.

Gamle i gårde

I DR’s rundringning peger overlægerne på manglende viden, når de skal give en forklaring på, hvorfor de ikke spørger systematisk ind til deres patienters digitale liv, selvom sociale medier har været en stor del af unges liv i flere år.

- Vi er simpelthen for gamle. Det er ikke gået op for os, at det er det, vi skal spørge ind til. Men jeg tænker egentlig, at når man arbejder med børn og unge, er man forpligtet til at være nysgerrig på så stor en del af deres liv, siger Linda Hardisty Bramsen fra Region Nordjylland.

Klaus Müller-Nielsen er ledende overlæge for de børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger i Esbjerg, Vejle og Aabenraa. (Foto: Dr)

- Os der er lidt ældre i gårde, er nok kun vant til at spørge ind til kammeratskabsforhold og den slags ting, hvor meget af det sociale liv i dag udspiller sig på medierne. Så vi bliver nødt til at interessere os mere for, hvad de unge kan fortælle om den side af deres tilværelse, siger Klaus Müller-Nielsen fra Region Syddanmark.

Selvskade i hemmeligt netværk

DR har de seneste dage fortalt, at omkring 1.000 unge danskere er en del af et lukket netværk på Instagram, hvor de deler tanker om psykisk sygdom.

Brugerne kalder netværket for priv – en forkortelse for privat. Det henviser til, at indhold i priv-netværket ikke må blive delt videre, medmindre nogen er i decideret livsfare.

En del af brugerne støtter hinanden positivt i netværket, men netværket rummer også en mørk side. Af DR-dokumentaren "Døde pigers dagbog" fremgår det, at der bliver delt billeder af selvskade, selvmordstanker og konkret inspiration til, hvordan man kan begå selvmord.

Eksperter vurderer, at netværket er farligt at være en del af for nogle psykisk sårbare unge, fordi det kan være med til at fastholde de unge i deres sygdom og i værste fald forværre sygdommen.

Behov for mere viden om livet på sociale medier

Flere af brugerne i priv-netværket fortæller til DR, at de har fået kendskab til netværket gennem unge, de har været indlagt med på børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger.

Men ingen af de fem ledende overlæger i børne- og ungdomspsykiatrien, som DR har talt med, kender til priv-netværket.

Dog er samtlige overlæger klar over, at flere af deres patienter er en del af netværk på sociale medier. Og de erkender, at der er behov, at personale i børne- og ungdomspsykiatrien får mere fokus på, hvad unge patienter foretager sig på sociale medier.

Jan Kristensen er klinikchef i afdeling for døgntilbud i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Hovedstaden.

- Der har helt tydeligt ikke været viden nok om, at de her netværk findes, og hvad risikoen ved dem er. Og det må vi jo gøre noget ved, siger Jan Kristensen, der er klinikchef i børne og ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden.

- Vi ved ikke, hvad det er for nogle fastholdende mønstre, eller hvordan man smitter hinanden på sociale medier, siger Jakob Paludan, der er ledende overlæge i børne- og ungdomspsykiatrien i Region Midtjylland.

I videoen her kan du se Rikke J, Rikke N og Maria - tre brugere af priv-netværket - fortælle om netværkets lyse og mørke sider.

Kan spille ind på behandling

Selvom der ikke er en fast praksis for at spørge ind til patienters digitale liv, siger alle fem ledende overlæger til DR, at det er vigtigt at kende til den del af patienternes liv for at kunne give dem den mest optimale behandling.

Jesper Pedersen er ledende overlæge i børne- og ungdomspsykiatrien i Region Sjælland. (Foto: (C) DR Nyheder)

- Der er en risiko for, at man ikke får den støtte, man har brug for, hvis man drøfter de her ting i lukkede fora, hvor der ikke er behandlere eller voksne, som kan styre den dialog og hjælpe de unge med at finde løsninger, siger Jesper Pedersen, der er ledende overlæge i børne og ungdomspsykiatrien i Region Sjælland.

Flere af de ledende overlæger peger samtidig på, at det er vigtigt, at de lærer mere om de gode sider af patienternes digitale fællesskaber, fordi de fællesskaber kan spille positivt sammen med behandlingen.

Overlæger vil handle nu

De fem ledende overlæger svarer alle, at børne- og ungdomspsykiatrien nu skal blive bedre til at spørge ind til patienternes digitale liv.

- Det er kommet dertil, at vi simpelthen skal til at ændre vores måde at opfatte de unges sociale liv på. At det både foregår analogt, men i langt højere grad virtuelt, siger Linda Hardisty Bramsen.

Hun foreslår, at spørgsmål til de unges digitale liv skal være en fast del af patienternes udredning.

- Vi har lige nu standardiserede spørgsmål, vi stiller, når vi skal starte med en udredning, hvor det handler om, da de var små, hvordan deres venskaber var. Der vil det være naturligt at få det virtuelle ind også, siger Linda Hardisty Bramsen.

Hun vil inddrage unge patienter i, hvordan behandlere bedst muligt spørger ind. Det samme vil Jakob Paludan fra Region Midtjylland. De unge skal være med til at sikre, at behandlerne ikke får spurgt ind på en forkert måde, siger han:

- Der kan jo være den risiko forbundet med at spørge ind, at vi kommer til at signalere, at vi er i stærk modvilje mod de her netværk. Og at det kommer til at skabe en kløft, som gør, at patienterne ikke får hjælp. Så det er et stort spørgsmål, hvordan vi håndterer det her på bedste måde.

Måske Sundhedsstyrelsen på banen

Jakob Paludan peger samtidig på, at det kunne være en mulighed, at Sundhedsstyrelsen nedsatte en fokusgruppe, der kiggede på området og derefter sendte guidelines ud til psykiatrien.

Efter DR har henvendt sig, har Klaus Müller-Nielsen fra Region Syddanmark taget fat i regionens telepsykiatriske center, der arbejder med digital behandling af patienter.

- Jeg vil sammen med dem kigge på, hvordan vi kan formulere nogle spørgsmål til de unge, som vi stiller, når de er indlagt. På den måde kan vi afprøve, om vi får det ud af det, som jeg gerne vil: Netop hvordan de unge bruger den del af sociale medier, som vi ikke har kendskab til.

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) i Region Hovedstaden er igang med at udvikle et e-læringsprogram til ansatte i BUC om selvskade.

Planen er, at programmet også skal indeholde en guide til, hvordan personale kan spørge ind til unge brug for internettet og sociale medier og viden om, hvordan virtuelle netværk kan forværre selvskade og psykisk lidelse.

Artiklen er opdateret 18. februar 2010 15:30 med oplysninger om Region Hovedstadens kommende e-læringsprogran.