Vi får (stadig) for få børn - og det er skidt: Her er hvorfor, og hvad du selv kan gøre

For fjerde år i træk bliver der født færre børn.

Der er færre kvinder i den fødedygtige alder, derfor falder antallet af den gennemsnitlige levendefødte for fjerde år i træk.

Der kan være flere gode grunde til, at man venter med at få børn, men på den lange bane kan det skabe problemer. Ikke kun for dig selv, men også for samfundet.

En ny opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at danske kvinder fødte i gennemsnit 1,67 levende børn i 2020. Det er fjerde år i træk, at det tal falder. Antallet af fødte børn er nu på niveau med det antal, vi så i 2013.

Særligt i Region Hovedstaden er tallet lavt, hvor der kun blev født 1,61 børn per kvinde. I Region Midtjylland er tallet højest, her blev der født 1,76 børn per kvinde.

Vi har talt med Søren Ziebe, der er professor i klinisk embryologi, som giver sine bud på, hvorfor vi ser denne tendens, og hvad det kan få af betydninger for samfundet i fremtiden.

Vi bliver ældre

Trods forudsigelser om et corona-babyboom er der født færre børn end året før. (Foto: Ida Marie Odgaard © Scanpix)

Ifølge Søren Ziebe er der flere ting, som spiller ind, men den hovedsagelige årsag til, at vi får færre børn, er, alderen vi får dem i.

- Der er mange ting, der spiller ind, men vi bliver ældre og ældre, når vi får børn, og dermed får vi også sværere ved at få børn.

Der er mange forklaringer på, hvorfor vi vælger at udskyde børnene, og det kan i nogle tilfælde være den rigtige beslutning, men det kan også give problemer.

- Mange skal lige gøre uddannelse færdig først, nogle skal have gang i karrieren, og andre vil gerne ud og rejse. Jeg skal ikke gøre mig til dommer på, om det er gode eller dårlige undskyldninger, men hvis det medfører, at vi udskyder tidspunktet, vi får børn, så vil man på et tidspunkt ikke længere kunne få børn, fortæller Søren Ziebe.

Det er også en af grundene til, at kvinderne i Region Hovedstaden får endnu færre børn end gennemsnittet for resten af landet.

- Omkring de store byer har vi større problemer end andre steder, fordi der bor en hel masse mennesker, som tager lange uddannelser, og dermed udskyder børn.

Kvinder i den fødedygtige alder bliver der også færre af, og det har indflydelse på, hvor mange børn der bliver født.

- Hvor mange der bliver født i sig selv siger ikke så meget, medmindre man også ved, hvor mange kvinder der fødte dem. Og vi ved, at antallet af kvinder i den reproduktive alder er svagt faldende. Dermed vil der også blive født færre børn, siger Søren Ziebe.

Vi er kun frugtbare i en vis tid

Flere får problemer med fertiliteten, fordi de venter med at få børn. Her ses en kop til opsamling af sæd, samt sprøjte til hormon-injektion. (Foto: Maria Albrechtsen Mortensen © Scanpix)

Det er ikke umuligt at få et barn i en sen alder, men hvis man drømmer om flere børn, kan det være problematisk at udskyde graviditeten. Det siger Søren Ziebe.

- Hvis man går sent i gang, er der stadig en sandsynlighed for, at du får et barn, men til gengæld er der en lille sandsynlighed for, at du får to til tre børn. Der er ingen af os, der ved, hvor frugtbare vi er, så det kan være risikabelt at vente.

Vi har den frugtbarhed, som vi har, og der er desværre ikke mange tricks i bogen, der kan forbedre den. Så det handler om at slå til, når man har chancen.

- Vi udskyder at få børn. Vi kan ikke få børn hele livet, og den periode, vi kan få børn i, har ikke flyttet sig. Det betyder, at der er nogle, der rammer biologiens mur, siger Søren Ziebe.

Eventuelle reproduktive sygdomme forekommer måske ikke, når du er ung, men de kan komme snigende med tiden, som årene går.

- Dem, som får lavet børn på fertilitetsklinikker, får gjort det, fordi de har reproduktive sygdomme. Det hænger sammen med alderen. Sygdomme, som man ikke havde, da man var 25 år, når man måske at få som 35-årig, groft sagt.

Det fortæller Søren Ziebe.

I december sidste år gik danske og svenske læger i gang med at etablere verdens største biobank for at blive klogere på barnløshed. Det fortæller Anja Pinborg, der er professor i reproduktionsmedicin.

Kan man selv gøre noget?

Hvis man vil have en god sædkvalitet, kan det være klogt at undgå cannabis. (Foto: CHRISTINNE MUSCHI © Scanpix)

I dag bliver hvert tiende barn til på en fertilitetsklinik, og det er der flere grunde til.

Hvis flere mennesker fik børn tidligere, ville antallet af børn, der bliver til på en fertitlitetsklinik, falde. Men det kan også være en god idé ikke at skade sin sædkvalitet. Og der er flere måder, man kan undgå det på.

- Man kan ikke forbedre sin sædkvalitet, men man kan lade være med at ødelægge den. For eksempel via anabolske steroider og cannabis. Hvis man drømmer om at få store overarme og ryge noget sjovt, så kan det have konsekvenser for din sædkvalitet, siger Søren Ziebe.

Man skal dog ikke være for bekymret for sin sædkvalitet, hvis man lever et nogenlunde fornuftigt liv rent sundhedsmæssigt - men der er ikke en magisk knap.

- Hvis man lever et sundt, almindeligt varieret og fornuftigt liv, så kan man ikke gøre så meget mere. Der er ikke en magisk knap, du kan trykke på, så ens sædkvalitet stråler.

Du kan læse mere om forebyggelse af nedsat frugtbarhed her.

Hvad har det af betydning for samfundet?

Hvis der bliver færre af dem her, så kan det få meget store konsekvenser for samfundet i fremtiden. (Foto: Sofie Mathiassen © Scanpix)

De manglende fødsler kan medføre et fald i befolkningsantallet på længere sigt. Og det kan få store konsekvenser for vores samfund, hvis ikke det vender, siger Søren Ziebe.

- Hvis vi får for få børn, har vi ikke råd til daginstitutioner og pensioner, så den snak bliver vi nødt til at have med hinanden. De børn, vi får, er den fremtidige arbejdskraft og de fremtidige skattebetalere. For få børn er en udfordring for den velfærdsmodel, vi har.

Hvis vores befolkningsantal skal være konstant, så skal der produceres søskende.

- Hvis antallet af danskere skal være konstant, så skal vi have 2,1 barn hver. Et, der erstatter far, et, der erstatter mor, og så en lille sjat, fordi der er nogle, der rejser eller dør, fortæller Søren Ziebe.

Facebook
Twitter