Vi fylder mindre på kirkegården: Gravsteder erstattes med træer og bier

Mens vi i snit køber os til flere kvadratmeter, når vi er her, så kræver vi mindre plads, når vi skal herfra.

Har du selv taget stilling til, hvad der skal ske med din krop den dag, du skal herfra?

De seneste år har en helt tydelig tendens vist sig landet over: Flere og flere danskere vil kremeres - altså brændes i stedet for at blive begravet i en kiste - og det betyder, at vi fylder mindre og mindre på de danske kirkegårde.

Se graver Leif Christensen fortælle om kirkegården i Aalborg i videoen.

Faktisk blev 84 procent i 2018 brændt og puttet i en urne.

Derfor kan man mange steder se halvtomme kirkegårde, og det har fået mange af landets menighedsråd til at se sig om efter alternative måder at indrette en kirkegård på.

Men hvad så med al den ekstra plads på kirkegårdene?

På Vester Hassing Kirkegård i Aalborg Kommune er man i gang med en større omlægning af kirkens arealer. Der, hvor der en gang var gravsteder, er der nu ved at blive plantet skov, der er opstillet bistader, og der gror vildt græs på arealerne.

- Man bliver nødt til at følge med udviklingen, siger graver på Vester Hassing Kirkegård, Leif Christensen.

- Det er klart, det kan give nogle konflikter, men vi har været i dialog med folk og fået ordnet det i mindelighed, siger han.

På Vester Hassing Kirkegård er der langt flere tomme pladser, end der var engang, fortæller graver Leif Christensen. (Foto: José Ramanamihantatsoarana © dr)

Gravsteder på rad og række

Vibeke Zweidorffs datter ligger begravet på netop Vester Hassing Kirkegård, og selvom omlægningen har betydet, at datterens gravsted har ændret sig, er hun positiv.

- Gennem årene er der kommet flere og flere store huller, og det ser også dumt ud. Så faktisk synes jeg, det, man har gjort, er blevet sindssygt flot. Det er en god måde at gøre det på, siger hun.

Vibeke Zweidorffs datter blev begravet på kirkegården i 1991, hvor hun fra start havde et stort gravsted. Her var der plads til, at to andre familiemedlemmer kunne blive begravet sammen med hende.

Men som årene er gået har Vibeke Zweidorff selv besluttet at gøre gravstedet mindre. Dels fordi, hun ikke kommer der så ofte mere, da hun ikke bor i Vester Hassing længere og dels fordi, det alligevel skulle indskrænkes, når den 30-årige fredningsperiode, der er for et gravsted af den slags, udløber i 2021.

På Vester Hassing Kirkegård er der langt flere tomme pladser, end der var engang. (Foto: José Ramanamihantatsoarana © dr)

- Dengang min datter blev begravet, var der fuldstændigt fyldt op på kirkegården, og man kunne nærmest ikke få en plads. Gravstederne lå på rad og række som rækkehuse. Men sådan er det jo ikke længere, siger hun.

En sten på noget græs

Datterens gravsted bliver stadig hyppigt besøgt af Vibeke Zweidorffs forældre, der bor i Vester Hassing. De skal også selv ligge sammen med hende, når de skal herfra.

Vibeke Zweidorff er en af de borgere, der har en pårørende, som er begravet på Vester Hassing Kirkegård. (© PRIVATFOTO)

- Men de kan så ikke blive begravet der mere, for i dag er det 'bare' en sten på noget vildt græs. Men de kan blive bisat samme sted og få deres egen sten. Så det er sådan, vi gør det, siger Vibeke Zweidorff.

Selvom hun er imponeret over den måde, Vester Hassing Kirkegård er blevet ændret gennem årene, så tror hun dog ikke, alle har det ligesom hende.

- Gravstederne bliver jo lavet voldsomt om i de her år. Og det er også sket for min datters. Helt generelt, så tror jeg, de fleste synes, der er nogle ting i vores samfund, som er hellige, og som man ikke skal pille ved. Som for eksempel gravsteder. Men man bliver jo nødt til at gøre noget, når det er sådan udviklingen er, siger hun.

  • Vibeke Zweidorffs datters gravsted har ændret sig markant gennem årene. I starten var det et gravsted med plads til tre kistebegravelser... (© PRIVATFOTO)
  • ...senere blev det indskrænket til et en enkelt gravplads. I dag er gravstedet en sten på noget vildtvoksende græs. (© PRIVATFOTO)
1 / 2

Man skal kysse grænsen

Og landets kirkegårde skal gentænkes, for det er der, de døde ligger, men de levende kommer, lyder det fra biskoppen i Aalborg Stift, Henning Toft Bro.

- Kan vi - naturligvis med respekt for dem, der ligger begravet - kombinere det, sådan at vi levende kommer der på en ny måde, så ser jeg gerne, at den udvikling fortsætter, siger han.

Han understreger, at det er menighedsrådene rundt omkring i landet, der beslutter, hvor langt man vil gå.

- Men jeg håber, at man vil gå så langt, at man også måske engang imellem lige kommer ud og kysser lidt til grænsen og skubber til, hvor langt vi kan gå her, siger han.

Henning Toft Bro forestiller sig blandt andet, at man fremover for eksempel kan bruge kirkegårde til børneteater, stille koncerter eller kunstudstillinger.

- Eller lav nogle løb rundt på kirkegården sammen med børn og børnehaver, hvor man fortæller om sognets historie. For det er en vigtig pointe: Det er jo ikke bare for, at vi skal bruge kirkegården på nye måder, det er også for, at vi kan være med til at oplyse om, hvad en kirkegård er, og hvad en kirkegård kan bruges til, siger han.

Der ser halvtomt ud på kirkegårdene rundt omkring i landet. Her er det fra Fårup Kirke ved Randers. Biskop i Aalborg Stift, Henning Toft Bro håber, man fremover kan bruge kirkegårde til ting som børneteater eller kunstudstillinger. (Foto: José Ramanamihantatsoarana © dr)
Facebook
Twitter