'Vi har nu forladt idéen om, at udbruddet kan stoppes'

Epidemi-ekspert Lone Simonsen er lettet over, at WHO nu kalder coronaudbruddet en pandemi.

Sundhedspersonale og patienter foran Schiavonia hospitalet i Padua. (Foto: NICOLA FOSSELLA © Scanpix)

- Har de det? Tak, fordi du fortæller mig det, udbryder professor Lone Simonsen ved nyheden om, at Verdenssundhedsorganisationen,

WHO
, har erklæret udbruddet af coronavirus for en pandemi.

Lone Simonsen har selv kaldt det en pandemi i over en uge, så derfor er hun tydeligt glad for, at

WHO
endelig også tager begrebet i brug.

- For mig er det en stor dag. Jeg synes,

retorikken
fra
WHO
meget har været 'hvis vi står sammen, kan vi stoppe virusset'. Den idé har vi nu forladt. Nu er det en pandemi, og pandemier kan ikke stoppes, siger hun.

Lone Simonsen er professor i folkesundhedsvidenskab ved Roskilde Universitet og har forsket i epidemier i 30 år. Og hun er ikke i tvivl om, at det, at

WHO
nu kalder udbruddet for en pandemi, gør en stor forskel.

- Det har en kæmpe

effekt
. Hvis man prøver at stoppe en sygdom, kan man lave ekstreme ting som set i Kina, hvor man sætter alle i karantæne - og det er også det, vi lidt ser i Italien nu. Der håber man på, at den er væk fra Jordens overflade inden for to måneder, siger hun.

Direktøren for Verdenssundhedsorganisationen, WHO, Tedros Adhanom Ghebreyesus, da han tidligere her til aften meddelte, at organisationen nu officielt ser udbruddet af coronavirus som en pandemi. (Foto: FAbrice Coffrini © Scanpix)

Det lykkedes med Sars-udbruddet i 2003, som Lone Simonsen kalder det nuværende udbruds 'ubehagelige fætter', da dødeligheden var højere.

- Men nu går man så i stedet over til ting, man ved virker til at

begrænse
den for at få den ned i et niveau, hvor hospitalssektoren kan følge med, og hvor der er senge nok til alle.

Men hvad er en pandemi?

Der har de sidste 100 år været fire influenzavirus-pandemier. I 1918, 1957, 1968 og i 2009. De blev alle deklareret som pandemier.

- De fire repræsenterer et helt spektrum fra den milde i 2009 (den, der blev kaldt svineinfluenzaen, red.) til den katastrofale i 1918, Den Spanske Syge, hvor mange døde.

Fællestrækket for alle fire var, at de spredte sig meget vidt. Og derfor kan man trygt kalde det nuværende for en pandemi.

- I min bog er en pandemi, når der kommer en ny virus, der spreder sig vidt og laver udbrud, der er ukontrollerede, i mindst to verdensdele. Og det har vi nu i Kina, Mellemøsten og i Europa. Det er definitionen på en pandemi, forklarer epidemieksperten.

Italienske tilstande kan være på vej

Hun forventer, at 20 til 60 procent af alle vil rammes af virusset i løbet af det næste år.

Derfor kan man ikke bare negligerende sige, at corona 'bare' er lige som en sæson-influenza, som vi hvert år ser i Danmark.

- De (der siger det, red.) skulle tage at læse om, hvad der sker i Italien. Det er et land, der er meget som Danmark og har et mindst lige så sofistikeret sundhedssystem. Deres hospitaler er i knæ for at følge med i intensivsenge og behandling af de mange patienter, siger Lone Simonsen.

- Og de er bare nogle uger inde i deres

epidemi
- og har nok ikke engang set toppen endnu. Det er virkelig dramatisk. Det ser vi ikke ved sæsoninfluenza.

Kan vi være på vej mod 'italienske tilstande' i Danmark?

- Det er der en risiko for, ja. Mange lande - som Danmark - ser ud, som Italien gjorde for tre uger siden. Nogle af de lande, herunder Danmark, kunne godt komme i en lignende situation i løbet af en måneds tid. Det er ikke usandsynligt, slutter hun.