Mindst ti millarder kroner for 97 millioner kvik- og pcr-test.

Så stor var den samlede udgift til testning af danskerne for corona alene i 2021.

Her i starten af 2022 er der hver eneste dag fortsat kø til coronatest over hele landet.

Men nu vil et politisk flertal uden om regeringen have sundhedsminister Magnus Heunicke (S) til at sætte gang i en undersøgelse af, om det virker at coronateste så mange danskere.

Flertallet består af Konservative, Enhedslisten, Venstre, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige.

- Jeg synes, vi er nået til et punkt, hvor det er naturligt at stille spørgsmål ved den her strategi. Gør vi det rigtige, eller er det på tide at ændre retning og tænke i andre baner, siger Venstres sundhedspolitiske ordfører Martin Geertsen til DR.

- Det helt store spørgsmål er naturligvis, om den massive testindsats modsvarer de mange penge, vi som samfund bruger. Måske kan de penge bruges bedre et andet sted i sundhedsvæsenet.

Jakob Kjellberg er professor i sundhedsøkonomi ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE. Han anslår, at det alene i 2021 samlet set har kostet mindst ti millarder kroner at teste danskerne for corona.

Martin Geertsen mener, at sundhedsministeren bør bede epidemikommissionen se på alternative muligheder - ikke mindst fordi, smitten er så udbredt nu, at smitteopsporingen alligevel har svært ved at følge med.

- Det giver selvfølgelig tryghed for den enkelte og for befolkningen, at man kan gå ned og lade sig teste, men kan vi så ikke nøjes med hjemmetest, der samtidig minimerer risikoen for at blive smittet i testkøen? Der kunne eventuelt laves en certificeringsordning, der gør det nemmere for forbrugerne at finde rundt i junglen af produkter, siger han.

DF's sundhedsordfører Liselott Blixt er på samme linje. Mere brug af hjemmetest og færre kviktestcentre har længe været noget, hun har talt for.

- Vi skal i bund og grund bare have den strategi, der økonomisk set er den bedste. Kan man få klarhed over, hvilke hjemmetest der er mest troværdige og dermed selv tage ansvar for at teste sig, før man tager ud til ting, er det for mig at se vejen frem. Vi er nødt til at evaluere den nuværende teststrategi, så vi ved, hvad der giver mening fremadrettet.

Også Enhedslisten coronaordfører Peder Hvelplund ønsker, at effekten af masseteststrategien bliver undersøgt.

- Det har været en ret massiv investering, vi har foretaget, og derfor er det fornuftigt at få en evaluering af hele testindsatsen, siger han, som dog mener, at de mange test har været helt centrale for, at vi har kunnet bryde smittekæder og følge epidemiens udviklingen i Danmark.

- Men det er vigtigt at få vurderet, hvad effekten har været. Også for at lære noget. Er der noget, vi kan ændre? Og hvordan sikrer vi, at vi har et beredskab til næste gang, vi bliver ramt af en pandemi, siger han.

Opråb fra eksperter

Det politiske ønske om at undersøge effekten af den danske massetestindsats kommer, efter at en lang række eksperter onsdag i Dagbladet Information kritiserede, at vi to år inde i pandemien reelt ikke ved, hvilken effekt massetestning har.

Én af dem, der efterlyser, at teststrategien bliver undersøgt nærmere, er Jens Lundgren, der er professor i infektionsmedicin ved Rigshospitalet.

- Det er ærgerligt, at vi to år inde i en pandemi ikke har bedre viden om, hvordan vi skal tilgå massetestning, siger han til DR.

- Det er en aktivitet, som vi bruger rigtig mange penge på og fortsætter med at bruge mange penge på, og normalt inden for sundhedsydelser plejer der at være behov for, at man kan dokumentere, hvorfor man gør det på den her måde og ikke en anden, siger Jens Lundgren.

Han understreger, at det er nødvendigt at bruge test under en pandemi. Spørgsmålet er bare, om det behøver at ske i så stor skala, som det gør i Danmark.

- Diskussionen er, hvor meget testning der skal laves, for at vi får epidemikontrol. Det ved vi ikke, siger professoren.

Peter Busk, der er lektor i medicinalbiologi ved Roskilde Universitet, er særdeles kritisk overfor, at der bliver brugt milliarder på test i Danmark, uden at vi reelt kender effekten af det.

Sammen med to kollegaer har han en lavet en videnskabelig undersøgelse af massetestindsatsen. I undersøgelsen kan forskerne ikke se, at de mange danske coronatest har betydning for, hvor mange der bliver indlagt med Covid-19.

- I vores undersøgelse ser vi ikke, at massetestningen har haft nogen effekt på antallet af hospitalsindlæggelser. Det betyder ikke, at der ikke er en effekt, men det betyder, at hvis der er en effekt, er den meget lille, siger han til DR.

Peter Busk mener ikke, at regeringen har gjort nok for at undersøge, hvad Danmark har fået ud af de milliarder, der er blevet brugt på at masseteste befolkningen.

- Der er lavet nogle teoretiske beregninger, men de er baseret på nogle antagelser om, hvordan vi bevæger os rundt i samfundet, og hvilken betydning vejret har, men det er simpelthen alt, alt for usikkert. Der er for mange ubekendte i de beregninger, siger lektoren.

S: Teststrategien er den rette

DR har forsøgt at få et interview med sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

Torsdag anerkendte Socialdemokratiets sundhedsordfører, Rasmus Horn Langhoff, at regeringen ikke har forskning, som viser, om masseteststrategien virker.

Han mener dog fortsat, at den danske teststrategi har været den rette.

- Massetestningen er med til at sikre, at vi hele tiden overvåger situationen, og ved, hvordan smitten spreder sig. Alternativet er at fægte i blinde, siger sundhedsordføren.

Har I et videnskabeligt grundlag for at bruge massetestning som strategi?

- Altså, der er ikke det helt store forskningsmæssige grundlag i det, i og med at coronasituationen er ny for os alle, men jeg tror, det giver sig selv at for at kunne stoppe en smittekæde. Altså for at du og jeg kan sikre, at vi ikke smitter andre, er vi også nødt til at vide, om vi selv smitter, siger han.

Rasmus Horn Langhoff afviser dog ikke at evaluere masseteststrategien på et senere tidspunkt.

- Jeg tror, at meget skal evalueres, når vi kommer lidt videre. Lige nu er vi i orkanens øje. Det er ikke nu, man bruger energi på nye studier, men meget skal evalueres efterfølgende. Også i forhold til teststrategi.