Vi melder hinanden for skattefusk

Vi finder os ikke i, at andre laver skattefusk. Skattevæsenet får derfor god hjælp fra borgere, som melder andre for skattefusk.

SKAT får mange henvendelser fra folk, som vil anmelde skattefusk. Det kan være illegale kioskvarer eller biler købt uden afgifter i udlandet.

Skattevæsenet får god hjælp af borgerne til at opdage skattesnyd. Det skriver Politiken.

Vi melder hinanden for skattefusk, siger både skattekontrollanter og skatteministeren. - Jeg vil skønne, at 20 procent af de 1.000 sager vi har behandlet på kontoret, er anmeldt af borgere. Betaler man selv, det man skal i skatte og afgifter, så føler mange sig stærkt krænket af andres snyderi, siger afdelingschef Lisbet Hedelund fra Skattecenter København. Naboer, genboer og medborgere ringer dagligt for at anmelde snyd og fusk.

http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:53357be2a11f9d11105fb081

Facebook
Twitter