Vi skal blive bedre til at håndtere fremtidens epidemier i ældreplejen, mener forening og videnscenter

Ny rapport viser, at ældreplejen kom nogenlunde igennem første del af pandemien. Men det var bare ikke godt nok, mener Alzheimerforeningen.

Særligt reglerne og udførslen af covid-19-test på plejepersonale i ældreplejen får kritik. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

Danmarks plejehjem og hjemmepleje klarede sig overordnet set godt igennem den første del af coronapandemien i perioden januar 2020 til april 2021.

Det konkluderer Vive - det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd - i en ny rapport, som er lavet på et ønske om en uvildig undersøgelse af området fra Folketinget.

Men der ér plads til forbedringer ved fremtidige smitteudbrud og epidemier, hvis målet er at beskytte de sårbare borgere bedst muligt mod smitte.

Det fortæller projektchef i Vive Pia Kürstein Kjellberg.

Særligt når det gælder adgangen til værnemidler og covid-19-test af plejehjemspersonale, er ældreplejen blevet nedprioriteret i forhold til det øvrige sundhedsvæsen under pandemien, viser rapporten.

Vive kalder beslutningsprocessen vedrørende indførslen af lyntest til plejepersonalet tilbage i 2020 for "uskøn". Og plejepersonalet giver udtryk for, at måden, lyntest blev indført på, ikke gav mening for dem.

Det var især ved årsskiftet mellem 2020-2021, at indsatsen med test af plejepersonale burde have været anderledes, fortæller Pia Kürstein Kjellberg.

Op til jul i 2020 blev der gjort en stor indsats for at levere antigentest - kviktest - til blandt andet borgere på uddannelsesområdet. Til gengæld blev plejehjemmene nedprioriteret til at modtage kviktest.

Men på det tidspunkt kunne PCR-test som et screeningsværktøj allerede være inkorporeret som værktøj for plejepersonalet, fortæller Pia Kürstein Kjellberg.

- Vi finder i rapporten, at PCR-test faktisk havde været en mulighed som screeningtest allerede fra efteråret. Det havde da været mere oplagt at fokusere på den på et tidligere tidspunkt, så man kunne have undgået nogle smittetilfælde tidligere, siger projektchefen i Vive.

Forløbet om problemerne med test af plejepersonale beskrev DR i 2021 her.

På baggrund af rapporten anbefaler Vive, at man i fremtiden skal have fokus på, at plejepersonalet selv kan udføre test på hinanden i stedet for at skulle ud til et privat testcenter eller vente på en professionel poder.

- Det er let, det er bekvemt, og man kan gøre det på det tidspunkt, det giver mening, siger Pia Kürstein Kjellberg.

Også hygiejne og brug og fordeling af værnemidler skal have en øget opmærksomhed, hvis man gerne vil redde liv, næste gang smitten ruller igennem plejecentrene, fremgår det af rapporten.

'Flyt plejehjemmene over i sundhedsloven'

At der er plads til forbedringer, mener de også i Alzheimerforeningen.

Mange borgere i ældreplejen lider af alzheimers, og de har lidt under en dårlig håndtering af smitten på plejehjem og i hjemmeplejen.

Det siger direktør for foreningen, Nis Peter Nissen.

- Vi var ikke gode nok til at beskytte de allermest sårbare borgere i ældreplejen.

Nis Peter Nissen kritiserer, at plejepersonalet på plejehjemmene ikke fik adgang til værnemidler i samme grad som resten af sundhedsvæsenet, og at personalet - efter lang ventetid på overhovedet at komme i gang med lyntesting - måtte stå i kø i timevis for at blive testet. (© Alzheimerforeningen)

Nis Peter Nissen mener, at det er afgørende, at ældreplejen hurtigst muligt bliver rustet til at håndtere en stigende samfundssmitte igen i år og dermed kunne beskytte de udsatte borgere.

- For det første skal det fjerde vaccinestik udrulles meget tidligt, så beboerne er bedst muligt beskyttede, hvis smitten kommer ind på plejecentrene, siger han.

Og for det andet mener han, at der skal strammes op på både hygiejne og måden, personalet arbejder på.

Han peger på, at kommunerne har et ansvar for, at personalet bliver oplært i, hvordan man vasker hænder, og hvordan man skal tage handsker af og på.

Og så skal der være så få medarbejdere i berøring med den enkelte borger som muligt.

- Man skal undgå, at personalet går rundgang og bringer smitten med sig rundt på plejecentret.

Iben Larsen mistede sin mor, som var blevet smittet med covid-19 på sit plejehjem. Hun kritiserer håndteringen af de sårbare borgere og de manglende test af personale under coronapandemien.

Pointerne fra Alzheimerforeningen bakkes op af forskeren bag rapporten.

- Der er meget skiftende personale og afløsere og vikarer, der kommer i borgerens hjem. Det er svært i så mangfoldig en personalegruppe at opretholde en hygiejnestandard, siger Pia Kürstein Kjellberg.

Hvis det skal lykkes at beskytte de sårbare borgere, mener Alzheimerforeningens direktør, at politikerne skal kigge på, hvem der bestemmer over plejecentrene:

- Flyt plejehjemmene over i sundhedsloven. De er en del af sundhedsvæsenet. Det holder ikke, at det er socialministeren, der har ansvaret for plejehjem, når der er smitsomme sygdomme i omløb.

Helt konkret vil en organisatorisk flytning af plejeområdet fra Ældreministeriet til Sundhedsministeriet betyde, at plejepersonalet kan få samme adgang til værnemidler og covid-19-test som deres kolleger på sygehusene.

Social- og ældreminister Astrid Krag (S) hæfter sig ved, at rapporten konkluderer, at det overordnet set lykkedes godt at passe på de mest sårbare på landets plejehjem.

- Jeg synes, rapporten viser, at pandemihåndteringen i det store hele har virket rigtig godt, men også, at der er ting, som vi har lært, og som vi kan gøre anderledes fremover.

- I forhold til testkapaciteten så gik vi fra ikke at kunne teste særligt mange, til at skulle opbygge en testkapacitet, hvor vi kunne teste bredt i samfundet. Og det er klart, at kommer vi i en situation igen, hvor vi skal teste hyppigere og mere regelmæssigt både i samfundet og på vores plejehjem, så har vi et setup i dag, hvor vi kan starte et helt andet sted, end vi gjorde dengang.