Kryds i ja eller nej: Ved du, hvad forsvarsforbeholdet går ud på?

For tredje gang skal vi stemme om et af vores EU-forbehold.

1. juni skal danskerne til stemmeurnen.

Et flertal i folketinget har nemlig besluttet, at vi skal genoverveje et af vores fire EU-forbehold.

'Nej' blev til 'ja'

Danmark blev medlem af EU i 1973. Dengang hed det EF, altså Det Europæiske Fællesskab.

Efter murens fald og Sovjetunionens kollaps i 90'erne fik EF vokseværk. Det skulle være mere end et handelsfælleskab.

Idéen var bl.a. at alle medlemslande skulle dele valuta, centralbank, handelsmarked, politisamarbejde og militær. En form for forenet europæisk stat.

Men den idé var danskerne ikke helt med på. Det blev til et nej under folkeafstemningen i 1992.

Politikerne ville dog stadig gerne have Danmark med i klubben. De kom derfor på fire forbehold, altså fire områder, hvor vi i Danmark kunne beholde vores egne regler.

Og det stemte danskerne så ja til, et år senere.

De fire forbehold

De fire områder, hvor Danmark har et forbehold, er:

1. Unionsborgerskab

2. Euro

3. Forsvarssamarbejde

4. Retspolitik

Unionsborgerskabet er i dag uaktuelt, da EU-borgerskabet aldrig endte med at erstatte det nationale borgerskab.

Vi har også stemt om euroen i år 2000 og retspolitikken i 2015. Det er altså kun forsvarsforbeholdet, som vi ikke har stemt om siden det trådte i kraft for næsten 30 år siden.

Og hvis du vil vide mere om netop forsvarsforbeholdet og hvilken betydning det har haft for Danmark, så se videoen øverst i denne artikel.