Vi ved godt, alkohol er usundt. Men vi drikker alligevel: 'Alt bliver bare lidt nemmere'

Alkohol former vores sociale relationer, og derfor kan vi ikke holde fingrene fra det.

Vi drikker julebryg på j-dag. Vi spiller ølbowling på festivaler. Vi drikker til konfirmationer, til fredagsbar, og vi får endda også en gravøl til begravelser. Og det har ikke kun betydning for vores sundhed, siger eksperterne.

Alkohol er en stor del af vores kultur her i landet. Men hvordan håndterer man egentlig det bedst - uanset om man kan lide at drikke eller ej? Det har brugerne i DR Nyhedsnetværket bedt os undersøge. Vi har samlet fire af dem i et alkoholpanel, som du kan møde her i artiklen.

De er enige om, at alkohol har stor betydning for, hvem vi er, og hvem vi omgiver os med. Alkohol kan være et socialt smøremiddel, men kan også være en stopklods for venskaber. Vi former nemlig ofte vores sociale relationer ud fra, hvordan vores forhold til alkohol er.

- Hvis man godt kan lide at drikke sig meget fuld, så vil man gerne være omgivet af andre, som gør det samme, siger Janne Tolstrup, der er professor i sundhed og sygelighed ved Syddansk Universitet.

Hvis du skulle være i tvivl om, hvor meget alkohol egentlig fylder her i landet, så taler tallene deres eget tydelige sprog: Vi overhaler vores nabolande med flere liter, når det kommer til alkoholindtag. Vi drikker i gennemsnit 9,1 liter ren alkohol per indbygger over 15 år årligt, selvom grænsen for at købe alkohol i butikkerne er 16 år.

Det betyder samtidig, at der er nogle, der drikker rigtig meget. Tal fra World Health Organisation viser nemlig, at hele 25% af danskerne over 15 år slet ikke har drukket de seneste 12 måneder.

Vi har talt med fire unge om deres alkoholvaner. Måske du kan genkende dine egne vaner i deres? Zilan og Agnete har valgt alkohol fra - af forskellige grunde. Mickey og Karen kan ikke rigtig forestille sig et liv uden alkohol.

Hør dem fortælle om, hvor meget de drikker og hvorfor:

Venner drikker tit det samme

Alkohol påvirker vores sociale relationer i både god og dårlig retning. Det siger professor Janne Tolstrup.

Hun forklarer, at det tit er sådan, at vi vælger venner, især nye venner, efter, om de har samme alkoholvaner som os selv.

- Valget af venner sker ret ubevidst, men man leder efter nogle, der minder om en selv. Man spejler sig i hinanden, og man vil gerne vælge nogle, som gør det samme som en selv, siger hun.

Hvis du derfor pludselig ændrer på dine drukvaner, kan det være, du også ender med at ændre på, hvem der er dine venner.

Det skete for Christian, som du kan møde i P3's nyhedspodcast Den daglige dosis her:

Hvis du derimod slet ikke drikker alkohol, kan det være svært at være en del af fællesskabet, og du kan hurtigt føle dig udenfor.

Det viser en undersøgelse, som Danmarks Evalueringsinstitut lavede tidligere i år. Den konkluderer, at hvis man ikke drikker alkohol i studiestarten, så bliver man dårligere socialt integreret.

- Hvis man ikke drikker, så er man ikke med der, hvor det sker. Det kan gøre, at man føler sig ekskluderet, siger Janne Tolstrup

Hvis du ikke drikker, kan du desuden få en beskytterrolle. Pludselig har du ansvaret for, at din ven eller veninde kommer sikkert hjem, og måske synes folk ligefrem, at du er kedelig.

- Den rolle kan medføre, at man selv melder sig ud af det sociale fællesskab, fordi man bliver træt af altid at blive set som den fornuftige, der tørrer bræk op, forklarer Janne Tolstrup.

Hvad betyder druk for, hvordan alkoholpanelet er sociale? Det deler de deres erfaringer om her:

Social druk har (også) fysisk årsag

For mange af os opstår der nærmest et ritual om at drikke alkohol, når vi er sammen.

- Det kan skyldes, at det føles nemmere og mere trygt at snakke sammen, når begge parter har en øl i hånden, siger Janne Tolstrup.

Og det er der faktisk en helt fysisk grund til. Alkohol er et lille molekyle, der kan trænge ind i alle kroppens organer. Og når alkohol kommer op i hjernen, påvirker den frontallapperne. Frontallapperne fortæller dig normalt, hvad du bør gøre, og hvad du ikke bør gøre. Men når du drikker alkohol, bliver de en lille smule bedøvet. Derfor snakker du mere og føler dig mere fri.

Det har en selvforstærkende funktion. Når I først er blevet venner gennem alkohol, så drikker I også oftere sammen.

- Når man er fuld med sine venner, oplever man ofte mange skøre og sjove ting. Og de oplevelser lever ofte videre udover selve den aften, hvor man drikker, siger Janne Tolstrup.

Bagsiden af medaljen er så, at hvis du er påvirket af alkohol, så kommer du også lettere til at sige noget, som du ikke mener. Du kommer til at gøre noget, som du ikke ville have gjort.

- Det kan betyde, at du får nogle kontroverser, nogle uvenskaber, som kan være svære at tilgive bagefter, fortæller Janne Tolstrup

Kan man have et sundt forhold til alkohol?

Det er op til dig og dine venner at takle, at I måske har forskellige alkohol-vaner. Men I er måske hjulpet lidt på vej ved at sørge for, at der ikke er nogen, der ender i hegnet, mens de andre sidder ædru tilbage. Og i forhold til det, er der faktisk en mere eller mindre korrekt måde at drikke på, siger Janne Tolstrup.

Hvis man har et lavt forbrug af alkohol og ikke overskrider to til tre genstande på en aften, så er man i mindre risiko for at gøre skade på sig selv. Forskerne kalder det the sweet spot, og når man rammer den tilstand, får man mest ud af sin brandert.

- Mange unges mål med at drikke er at miste kontrollen - altså blive virkelig fuld. Det viser flere studier. Men hvis man vil optimere sit alkoholindtag i forhold til at få en effekt på sin mentale tilstand, så skal man sigte efter the sweet spot, siger Janne Tolstrup.

Du har det nemlig ikke sjovere, når du er helt ude i hegnet. Tværtimod topper dit humør efter et par genstande. Derefter udligner stigningen i dit humør sig, forklarer Janne Tolstrup.

- Derfor er det også en god ide at drikke langsomt, så man kan mærke sit eget sweet spot og ikke bare ræser forbi det ved at hælde shots ned, siger hun.

De sunde alkoholvaner skal ikke kun indlæres af unge, der lige er begyndt at drikke, mener Jane Tolstrup.

- Der er mange voksne, som drikker for meget, siger hun.

Og hun mener, at forældrenes vaner har betydning for, hvordan de unges vaner bliver formet.

Hør alkoholpanelet fortælle, hvordan deres forældres forhold til alkohol har præget dem: