Det seneste års tid har universiteternes auditorier set mere til støvfnug end studerende. De har i stedet for været henvist til at følge undervisningen hjemmefra.

Men det bliver ikke et komplet farvel til onlineundervisningen, når vi vinker farvel til coronarestriktionerne.

Samtlige af landets otte universiteter vil nemlig fortsætte med – på forskellig vis – at bruge onlineelementerne i undervisningen, fortæller de samstemmende til DR.

- Jeg er helt overbevist om, at vi ikke vender tilbage til det, vi havde før. Den her pandemi har boostet noget og sat en bevægelse i gang, der ikke kan stoppes igen, siger Lars D. Christoffersen, der er dekan for bacheloruddannelserne og studiemiljø på Danmarks Tekniske Universitet.

Uddannelseschef på IT-Universitetet i København Pernille Rydén vurderer også, at der ikke er nogen vej tilbage til kun at have fysisk undervisning.

- Der er ingen tvivl om, at online -elementer kommer til at være et fast element. En afbalanceret brug er vigtig, men det vil automatisk blive tænkt ind både som underviser og i driften af universitetet, siger hun.

Et supplement og ikke en erstatning

Men universiteterne skal træde varsomt, når de ser på onlineundervisningen. Det mener Mike Gudbergsen, forperson i Danske Studerendes Fællesråd.

- Alt andet lige oplever vi, at kvaliteten af undervisningen er højest, når vi er til stede fysisk. Det kan i nogen tilfælde give gode muligheder at bruge noget af det digitale som supplement, men det må ikke erstatte eller blive en spareøvelse, siger han.

Og det er bestemt heller ikke universiteternes intention, siger blandt andet rektor på Roskilde Universitet, Hanne Leth Andersen.

- Det vigtige er, at det er et redskab i undervisningen, som vi skal bruge de steder, hvor det højner kvaliteten. Det er ikke et greb for at finde besparelser, siger Hanne Leth Andersen.

Samtlige universiteter understreger samtidig, at pandemien tydeligt har vist, hvor meget de studerende har brug for at være fysisk til stede på uddannelserne.

Derfor lægger de også kraftigt vægt på, at onlineundervisning lige præcis er et supplement og ikke en erstatning.

Her vil erfaringerne med digitale elementer fra coronanedlukningen spille en afgørende rolle.

- Vi kan se, at nogle aktiviteter er blevet styrket af, at man har kunne anvende online-formater, mens andre har haft udfordringer. Det er det, vi prøver at lære af og planlægge efter, siger Hanne Leth Andersen.

Hun fortæller, at de onlineplatforme, de studerende på RUC har brugt under nedlukningen, for eksempel har vist sig at være et godt redskab i gruppearbejdet, hvor det nogle gange kan være en udfordring at koordinere fysiske møder.

Online læringsstier

For mange af universiteterne har coronapandemien været med til at accelerere en udvikling, der egentlig var i gang.

For mens universiteterne i forskellig grad kiggede mod at digitalisere dele af undervisningen, har det været op til underviserne selv, om de ville prøve kræfter med det.

Og for nogle, har det været svært at se, hvad man egentlig skulle bruge det til.

En af dem er Søren Bøndergaard. Han underviser i maskinelementer og maskinkonstruktion på Aarhus Universitet og blev allerede for nogle år siden introduceret til forskellige muligheder for at bruge digitale værktøjer og online platforme i undervisningen.

Indtil nedlukningen har han dog ikke haft den store fidus til det.

- Min opfattelse var jo nok, at det bedste er klassisk tilstedeværelsesundervisning, og at online kunne bruges som substitut, hvis det ikke kunne fungere, fortæller han.

Spoler man et år frem, er han dog af en anden overbevisning.

Coronarestriktioner og hjemsendelse fik ham til at prøve kræfter med at oprette online undervisning til sine studerende.

Han brugte såkaldte læringsstier. De fungerer ved, at de studerende først skal læse et afsnit i litteraturen, se en kort video, hvor Søren Bøndergaard gennemgår det læste, og løse nogle korte opgaver. Efterfulgt af en ny blok af samme opbygning.

Derefter følger klassen i fællesskab op på de spørgsmål, der måtte opstå – lige nu sker det online, men i fremtiden vil den del være fysisk.

- Jeg vil helt sikkert blive ved med at bruge det. Flere af mine kolleger har også gjort den oplevelse. At der er elementer i deres kursus, som de vil blive ved med at bruge i deres undervisning fremadrettet, fordi det giver mening rent pædagogisk, siger han.

Selvom det har været et stort arbejde at sætte op, har læringsstierne vist sig at være værdifulde i undervisningen.

Søren Bøndergaard oplever blandt andet, at eleverne er glade for fleksibiliteten. De kan selv bestemme, hvornår de vil se undervisningen istedet for at møde op til den klassiske forelæsning, mens opsamlingstimerne er lavet for at holde fast i den fysiske interaktion.

Erfaringerne på tværs af universiteterne har også vist, at onlineundervisning ofte fungerer godt i situationer med envejskommunikation, hvor en underviser skal formidle tungt stof til en stor gruppe elever, men mindre godt i de dele af undervisningen, der normalt er baseret på dialog og fysisk interaktion.

Kan pause en forelæsning

Det kan Markus Frank Thisted på 25 år nikke genkendende til.

Han studerer økonomi på 6. semester på Aarhus Universitet, og hans studie er i høj grad baseret på envejskommunikation.

Inden coronanedlukningen sendte ham og hans medstuderende hjem bag skærmen, foregik en normal forelæsning ofte i et auditorie med omkring 100 andre elever.

Her formidlede en underviser i 90 minutter, med en enkelt indlagt pause, et emne til de mange studerende, og der skulle ikke meget til for at blive hægtet af.

- Hvis du zoner ud i forelæsningssalen på et eller andet tidspunkt og misser noget ret vigtigt, så er der måske 35 minutter, hvor du bare sidder og ikke ved, hvad der foregår, siger Markus.

Derfor har han også særligt haft glæde af de undervisningstimer, der bliver optaget og uploadet til den platform, studiet bruger.

Her kan han se forelæsningen, når det passer ind i hans dag. Og han kan stoppe forelæsningen eller spole frem og tilbage, som det passer ham.

- Det har gjort det nemmere at tage noter. Og jeg kan se de ting, jeg ikke forstår, flere gange – eller se forelæsningerne igen, for eksempel hvis noget skal genopfriskes op til eksamen, fortæller Markus.

Selvom han savner det fysiske i at kunne møde op til undervisning, synes han, at de optagede undervisningssessions fungerer så godt, at han kan undre sig over, at det ikke har været en mulighed før.

Åbner øjnene for nye muligheder

Marianne Georgsen forsker i videregående uddannelser hos professionshøjskolen UCN. Hun står bag en undersøgelse af undervisning under COVID-19 nedlukningen i foråret 2020 på forskellige videregående uddannelser.

Hun fortæller, at forelæsninger, som dem Markus Frank Thisted havde i auditoriet, da heller aldrig har været den optimale pædagogiske løsning.

Lige præcis, fordi det kan være nemt for de studerende at miste fokus, når de bare skal sidde og lytte over længere tid.

- Erfaringerne fra en lang periode med overvejende onlineundervisning, har for eksempel fået øjnene op for, at videobaserede præsentationer giver mulighed for, at underviseren kan bruge sin tid sammen med de studerende på andet end bare at stå og tale, siger hun.

I undersøgelsen hæftede hun sig ved, at selvom nedlukningen har været et opslidende forløb for både undervisere og studerende, så var der alligevel mange undervisere, som var positive overfor en større andel af online elementer i deres normale undervisning.

Derfor har hun også en forventning om, at de elementer, underviserne hver især har haft positive oplevelser med, vil finde vej ind i den normale undervisning.

- Det er der alt andet lige også god grund til, der har måske bare ikke været så stort et drive for det tidligere, siger hun.