Viby Gymnasium må ikke optage nye elever næste år: Nu nedlægger eleverne undervisningen i protest

I sidste uge blev det besluttet, at en række gymnasier ikke må optage nye elever næste år. Det kan eleverne på Viby Gymnasium ikke forstå.

Eleverne på Viby Gymnasium er langt fra tilfredse med, at der ikke kommer 1.g'ere til næste år. (Foto: Jørgen Engelbrecht © DR)

Da klokken i morges ringede ind til time på Viby Gymnasium i Aarhus, blev klasselokalerne ikke fyldt op med morgentrætte elever og snak om weekendens begivenheder.

I stedet skød eleverne ugen i gang med at blokere lærerværelset mellem første og andet modul, og derefter begav de sig udenfor for at blokere indgangen til gymnasiet frem til klokken 12.

Eleverne på Viby Gymnasium har nemlig nedlagt undervisningen, efter det er blevet besluttet, at i alt seks gymnasier, herunder Viby Gymnasium, ikke må optage elever næste skoleår.

Beslutningen er truffet for at gøre op med den skæve fordeling af elever, som ses i de større byer. Fordelingen, der både betegner den sociale og etniske elevsammensætning, bliver af børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) kaldt for "pivskæv".

Men på Viby Gymnasium kan eleverne ikke forstå, at valget er faldet på netop deres gymnasium. De mener, at gymnasiet allerede er på vej til at rette op på den skæve fordeling på egen hånd.

- Hvordan man redder gymnasier ved at fjerne elever, det giver for mig at se ikke så god mening. Det er eleverne, der gør gymnasiet til et fedt sted, siger Anna Vinther Nielsen, forperson i elevrådet på Viby Gymnasium.

- Nedlukningen er en fejl. Der er et hul i aftalen. Det er det, vi prøver at få formidlet ud.

I videoen her forklarer Anna Vinther Nielsen, hvorfor hun mener, at optagelsesstoppet er en fejl.

Rektor forstår elevernes frustration

Elevsammensætningen på Viby Gymnasium er langt fra en ny udfordring for rektor Lone Sandholdt Jacobsen.

Ifølge hende er det en problemstilling, som ikke bare hendes gymnasium, men alle gymnasier i de større byer har stået med de seneste seks-syv år.

For to år siden gav regionen gymnasiet tilladelse til at sige nej til elever fra udsatte boligområder, hvilket har hjulpet til at rette op på den skæve elevsammensætning.

Ifølge rektoren var man altså på rette vej. Alligevel er hun glad for aftalen om elevfordeling, og hun kan også godt se meningen med politikernes beslutning om et stop for elevoptaget i et år.

- Det var mere usikkert, om vi kunne have gjort det selv. Den her måde giver større tryghed.

Prisen er så en manglende årgang, siger Lone Sandholdt Jacobsen.

Rektoren kan dog godt forstå, at det kan virke som en høj pris at betale for eleverne, og at de har behov for at vise deres utilfredshed ved at stejke.

- De gør det, fordi de holder af deres skole, siger Lone Sandholdt Jacobsen.

Lone Sandholdt Jacobsen er rektor på Viby Gymnasium. (© DR)

Lærerne på Viby Gymnasium, der klokken 9.30 blev spærret inde på lærerværelset af eleverne, har skrevet læserbrev, hvori de ytrer deres bekymringer om nedlukningen.

For de er enige med eleverne i langt det meste. Især at Viby Gymnasium er en fed skole, der allerede er i gang med en indsats på elevfronten, og derfor ikke har brug for nedlukningen for at klare sig.

- Hvis vi kunne takke pænt nej til gaven, så ville vi vælge det. Som vores elevrådsforperson siger: den bedste skole er en skole fyldt med elever, og penge kan ikke erstatte dem, skriver lærerne.

Den rigtige retning

Lina Karim, der går i 2.g på Viby Gymnasium, kan godt se meningen med, at man stopper elevoptaget på nogle gymnasier - men ikke på Viby Gymnasium.

- Vi har set meget fremskridt. Gymnasiet havde et ry for at være et indvandrergymnasie. Nu er Viby Gymnasium bare fedt, og der er mange forskellige mennesker. Der er ikke grund til eller behov for nedlukningen.

- Ingen har spurgt os, hvordan vi elever egentlig har det her på gymnasiet. Det stemples bare som værende et indvandrergymnasium. Uden at vi er blevet hørt, siger Lina Karim, der er opvokset i Danmark med irakiske forældre.

Lina Karim går i 2.g på Viby Gymnasium. (© DR)

Pernille Rosenkrantz-Theil begrundede blandt andet beslutningen med, at mange gymnasier oplever, at folk ikke vil søge ind, fordi elevsammensætningen er skæv.

Det er dog ikke, hvad Lina Karim oplever. Hun fortæller, at hendes venner og søskende er kede af og skuffede over, at de ikke kan gå på gymnasiet næste år.

At være elev med anden etnisk baggrund

Selvom nedlukningen af de seks gymnasier både handler om den sociale og etniske elevsammensætning, fylder især etniciteten.

Rektor Jan Vistisen på Herlev Gymnasium, et andet af de seks gymnasier, der rammes af nedlukningen, fortalte i sidste uge til DR, at potentielle nye elever skræmmes væk af mængden af indvandrere.

For Lina Karim er det hårdt at stå midt i en debat, der gør hende og mange andre til problemet.

- Det føles ikke fedt. For at sige det lige ud. Det gør ondt, at vi bliver stemplet som et problematisk indvandrergymnasium, og man føler sig meget uvelkommen. Jeg har følt mig meget mere tilpas her, end da jeg gik i folkeskole, hvor der var langt flere etniske danskere. Jeg føler mig mere tryg i min egen hud nu, fortæller hun.

Ifølge rektor Lone Sandholdt Jacobsen er problemet dog ikke én etnisk gruppe, men strukturerne bag - at mange elever vælger gymnasier med elever, der ligner dem selv.

- Det her er ikke en gruppe, der hænges ud. Men skoler med mange elever med anden etnisk herkomst end dansk bliver fravalgt af de andre. Vi kan se, at der er et mønster, men jeg tror ikke, at de tænker, at de bliver fravalgt. Det tror jeg heldigvis ikke.

Penge skal give løft

Selvom Viby og de andre berørte gymnasier altså fra næste år får færre elever, betyder det ikke, at de skal skære i budgettet.

Der er nemlig afsat 140 millioner kroner, så de for eksempel ikke skal skære i medarbejderstaben. Og de penge giver muligheder, siger Lone Sandholdt Jacobsen.

Helt konkret laver Viby Gymnasium en ny sproglig studieretning.

- Det havde vi ikke gjort, hvis ikke vi vidste, at vi havede en stabil indtægt næste år. Og så skal vi skal bruge nogle af ressourcer på og inddrage eleverne i at finde ud af, hvordan man løser den opgave, siger Lone Sandholdt Jacobsen.

Anna Vinther Nielsen og hendes gymnasiekammerater håber, at strejkeråbene bliver hørt hele vejen til Christiansborg.

- Vi skal have råbt Pernille Rosenkrantz-Theil op. Og vi skal have råbt de politikere, som er en del af aftalen og en del af det her initiativ med at lukke gymnasierne ned, op. Og sige, at den her del af aftalen virker ikke, siger Anna Vinther Nielsen.

Facebook
Twitter