Det begynder med en børnebog, men ender med danske flag i flammer i flere muslimske lande.
I dag er det præcis ti år siden, at 12 tegninger af profeten Muhammed bliver bragt i Jyllands-Posten og kaster Danmark ud i den største udenrigspolitiske krise siden 2.verdenskrig.
Efterfølgende har der både været attentatforsøg, terrorplaner og konkrete angreb i både Danmark og resten af verdenen, som kan forbindes med offentliggørelsen af de 12 satiretegninger.
Problematik omkring børnebog starter krisen
Det hele begyndte i 2005, da forfatteren Kåre Bluitgen ikke kunne finde en tegner til sin børnebog om profeten Muhammeds liv.
-Der er selvfølgelig en vis form for risiko, det kan vi se over hele Europa, sagde forfatteren i september.
I de følgende uger opstår der en heftigt debat om selvcensur i Danmark. Det får Jyllands-Posten til at invitere bladtegnere til at "tegne Muhammed, som du ser ham".
Se hvordan historien udvikler sig dramatisk herfra ved at klikke på play øverst i artiklen.