VIDEO 25.086 skoleelever spillede skoleskak

Et rekordhøjt antal skoleelever rykkede i år med bønder, tårne og dronninger rundt i landet.

Skak for skolebørn er populært som aldrig før. I år deltager 25.086 elever til Skolernes Skakdag - sidste år var det tal på godt 13.500 elever.

Eleverne dyster i den ædle disciplin, som også er kendt som 'Stenalder Counter Strike' med henvisning til et populært computerspil.

Øverst på siden kan du se undervisningsminister Christine Antorini (S) deltage i åbningen af dagen på Langhøjskolen i Hvidovre.

Årets Skakskole skal kåres

Ifølge undervisningminister Christine Antorini lærer børn en masse om logik, som de blandt andet kan bruge i matematiktimerne i skolen.

- Det er leg og læring, når det er bedst, siger Christine Antorini.

De medvirkende i indslaget er syvårige Alban Marius Caswell, generalsekretær Mads Jakobsen fra Dansk Skoleskak og undervisningsminister Christine Antorini (S).

Facebook
Twitter