I haven pibler krokus og vintergækker frem, og flaget er hejst. For 35. gang skal de gøre huset og haven i udkanten af Vojens klar til sommeren. Hyggekrogene i haven kan igen indtages, og havemøblerne kan sættes ned på pladsen under blommetræet.

Alligevel er de bekymrede. For de ville jo faktisk gerne bo et helt andet sted.

Ingen købere

I tre år har Annelise Plith Lauritsen og Asger Bjerregaard Lauritsen forsøgt at sælge det hus, der har dannet rammen om deres liv i 35 år. Men interessen har mildt sagt været til at overse: én eneste fremvisning er det blevet til.

- Den dag vi første satte huset til salg, turde vi jo slet ikke tage hjemmefra, vi var jo ræd for, at der skulle komme nogen for at se på det. Men det gjorde der bare ikke, fortæller Asger Bjerregaard Lauritsen.

Vil sælge i tide

Parret har hele tiden tænkt, at de skulle videre, mens kræfterne var i behold. At de skulle sige farvel til den store have og det store hus og finde en lejelejlighed med en ganske lille have. Noget, der er til at passe.

- Vi er sådan set ikke dem, der vil blive, hvis ikke vi kan holde det ordentligt. Og derfor vil vi gerne have det solgt, mens vi endnu kan klare det, fortæller Annelise Plith Lauritsen.

Ramt af sygdom

Det seneste år er det begyndt at haste mere med at finde en køber. Asger Bjerregaard Lauritsen har været syg af kræft, og Annelise har i lange perioder stået alene med både hus og have. Nu er han rask, men bekymringen er ikke sådan at ryste af sig, fortæller Annelise:

- Det ramte jo rigtig hårdt, da Asger blev syg. Så kom man jo til at tænke over, hvad det vil sige, hvis man skulle klare det selv. Og hvis man skal have hjælp, så skal man have en god økonomi, forklarer hun.

Afhængige af bilen

Samtidig er de begge dybt afhængige af, at Asger kan køre bil, hvis deres hverdag skal fungere. Han er den eneste med kørekort, og busruten, der engang kørte forbi i nærheden, er nedlagt. Derfor skulle de gerne bo mere centralt, når kørekortet en dag ikke bliver forlænget, forklarer Asger.

- Hvis der kommer en dag hvor man ikke længere kan flytte sig selv, så må man jo få hjælp. Men til den tid skulle vi gerne være længe væk herfra. For så er det jo helt godnat at bo her.

- Det er trist

Derfor begynder bekymringerne for fremtiden at krybe ind ad sprækkerne, selvom parret gentager for sig selv og hinanden, at de må tage én dag ad gangen - og at huset nok skal blive solgt.

- Det er trist, at tiden er blevet sådan, at man har haft et langt og dejligt liv, og så skal det måske slutte med, at man bliver lidt bitter over, at man ikke kan få huset solgt og komme videre, siger Annelise Plith Lauritsen.

Se Annelise Lauritsen fortælle om, hvor svært det er at få solgt hjemmet gennem mange år i videoen over artiklen.