VIDEO Bureaukrati i bogform: Så meget fylder dagpenge-regler

Over 23.000 sider er hæftet sammen - og nu tilføjes de sidste fem års nye dagpengeregler.

En af verdens største bøger handler ikke om eventyr eller religion, men om dagpengeregler.

Da 'Min A-kasse' for fem år siden printede og samlede dagpengereglerne i ét trykt eksemplar, blev bogen hele 23.675 sider lang.

Og nu har bogen altså vokseværk.

- Med den nye opgørelse kommer vi op på 29.231 sider. Det er en stigning på 5500 sider, og det synes vi er meget stort, siger Rasmus Felt, pressechef i 'Min A-kasse'.

I 'Min A-kasse' vækker det bekymring, at den enkelte sagsmedarbejder skal overskue den store mængde regler.

- Det er uoverskueligt. Hvis der kommer seks nye sider om dagen, er det rigtigt svært at følge med, og det skader den enkeltes retssikkerhed. Og det koster samfundet utroligt mange millioner hvert år, mener Rasmus Felt.

Et flertal i Folketinget indgik den 22. september et forlig om, hvordan fremtidens dagpengesystem skal se ud.

Det nye dagpengesystem træder i kraft 1. januar 2017.

Se den enorme bog - som altså har vokseværk - i videoen øverst i artiklen.

Facebook
Twitter