Christianitter betaler ikke skat, de enten ryger eller sælger hash, og så lever de uden hverken bad eller køkken.
Det er nogle af de fordomme, som de christianitter, der medvirker i DR3-programserien ’Christiania uden filter’, ofte støder på.
Men rent faktisk har mange af fordommene intet på sig.
- Jeg synes faktisk, at det er meget sjovt, at de tror, at vi lever så primitivt, lyder det fra en christianitterne.
- Folk må mene og tro og synes, hvad de vil, lyder det fra en anden.
Se hvad christianitterne fra ’Christiania uden filter’ siger til de fordomme, der eksisterer om dem, i videoen i toppen af artiklen, og se andet afsnit af DR3-programserien i aften kl. 21.30 på DR3.