VIDEO Dronningen: Opgaven med flygtninge kan synes uoverkommelig

Dronningen brugte blandt andet sin nytårstale på at dvæle ved 150-året for 'Slaget ved Dybbøl' og tale om flygtningestrømmen.

Dronningen holdt i år for første gang sin nytårstale på Fredensborg Slot.

Blandt de emner, som Dronningen valgte at tale om i sin traditionsrige tale, er den flygtningestrøm, som har været genstand for megen - særligt politisk - debat i år.

Dronningen opfordrede danskerne til at hjælpe de mange flytninge, vi har fået.

- Overalt i landet gøres der en stor indsat for at tage imod de mange flygtninge, er kommet til Danmark. Opgaven kan synes uoverkommelig, men jeg vil gerne rette en tak til alle dem, der gør et stort arbejde, sagde dronning Margrethe i sin nytårstale.

Derudover brugte Dronningen også tid på at mindes 150-året for 'Slaget ved Dybbøl'.

Forvent noget af hinanden

Dronningen brugte også tiden til at tale om opbakning, tillid og tro på hinanden.

- Vi forventer os så meget. Måske skal vi snarere huske at forvente os noget af hinanden, sagde Dronningen også i sin nytårstale.

- Vi må aldrig sige til nogen, at vi ingen forventninger har, for det kan være den bemærkning, der får læsset til at vælte, sagde Dronningen.

Det var første gang nogensinde, dronning Margrethe holdt sin nytårstale på Fredensborg Slot.

Du kan læse hele Dronningens nytårstale på Kongehusets hjemmeside.

Se hele Dronningens nytårstale i videoen i toppen af artiklen.

Facebook
Twitter