En af dem, som har deltaget i hvalfangsten på Færøerne, er Hans Petur i Brekkunum, leder af Det Færøske Hus.
Han ærgrer sig over, at den traditionelle fangst bliver beskrevet som barbarisk og drabelig. Han forsikrer, at hvalerne ikke pines ihjel.
- I gamle dage blev der stukket og skåret alt for vildt. Det ved færingerne også i dag. Men nu lammer man først hvalen, og så skærer man hovedpulsåren, så den forbløder, siger Hans Petur i Brekkunum og fortæller, at formålet med slagtningen er at få mad på bordet.
'Det er en human metode'
Ifølge Bjarne Klausen, direktør for Kattegatcentret, er den metode, man bruger i dag, en human måde at slå hvalen ihjel på.
- Skal man slå grindehvaler ihjel, så er det nok en af de bedre måder, siger han.
Aflivningen af grindehvaler i vandkanten har været en fast tradition på Færøerne i flere århundreder.
Hør Hans Petur i Brekkunum forklare, hvordan hvalslagtningen foregår i videoen øverst i artiklen.