VIDEO Flymekaniker: Sådan fungerer flyets sorte bokse

Et flys sorte bokse består af en dataindsamler og en avanceret båndoptager.

Redningsarbejdere har fundet en af det nedstyrtede fly Germanwings 4U9525's to sorte bokse, mens der fortsat ledes efter den anden.

Den fundne sorte boks er beskadiget, men stadig brugbar. Boksen er designet til at kunne overleve ekstrem varme og ekstremt tryk, og senere onsdag forventes de første informationer fra boksen at blive offentliggjort.

Men hvordan ser sådan en sort boks ud? Og hvad kan den egentlig?

Det satte DR Nyheder Ib Sonne Rivold i stævne for at finde ud af. Han underviser på flymekanikeruddannelsen og har arbejdet i flybranchen i 50 år.

Se ham fremvise og fortælle om de to sorte bokse, som et fly er udstyret med, i videoen i toppen af artiklen.

Facebook
Twitter