Video: Forstå hvornår kirken kan blokere byggerier

I de seneste uger har medierne haft flere historier om, at folkekirken har en helt særlig veto-ret, hvor de kan få stoppet lokale byggeprojekter. Detektor forklarer, hvordan det er muligt.

I Holstebro er planerne om et shopping-center nedlagt, og Jammerbugten Kommune får ikke nye vindmøller op at stå. I begge tilfælde har stiftsøvrigheden, der er den øverste myndighed i de kirkelige stifter nedlagt veto.

Det har skabt en voldsom debat om, hvorfor netop kirken skal have den her særlige ret til at nedlægge veto. Nyhederne på TV2.dk skrev: ”Ifølge Grundloven og planloven har kirken en speciel ret vetoret”. Og i Berlingske kunne man læse: "kirken har en vetoret, som ingen andre har”.

Kirkeministeren kom efterfølgende på banen med et debatindlæg i Kristeligt Dagblad, hvor hun skriver: ”… lad mig sige det lige ud: Folkekirken har ikke vetoret i byggesager. Heller ikke den aktuelle."

Men Kirken har faktisk en form for vetoret, men det er kirken ikke ene om at have, fortæller DR2-programmet Detektor. Se Detektor forklare hvorfor i videoen over artiklen.

Kirken kan bremse, men ikke stoppe kommunen

Ifølge Planloven har myndigheder indsigelsesret, når en kommune ønsker at vedtage en lokalplan, der strider imod de interesser, som myndigheden varetager. Det kan i kirkens tilfælde være at sikre, at et tårn bygget tæt på kirken, ikke tager fokus væk fra kirken. Men dette er ikke en særstatus kirken har.

- Alle statslige myndigheder - også kirken - kan gøre indsigelse. Det vil sige Forsvaret, hvor de kan have et område, som ikke må blive brugt på en bestemt måde, fordi det vil genere deres aktiviteter. Det kan være en Fødevarestyrelse, som kan have nogle interesser, forklarer Peter Pagh, der er juraprofessor ved Københavns Universitet til Detektor.

Den indsigelsesret kan, modsat en borger eller en privat institution, bremse lokalplanen, så den ikke kan vedtages endeligt, før der er fundet en løsning. Men den kan ikke stoppe planen.

- Det er altså en forløbelig indsigelse. Hvis kirken giver en indsigelse, så er næste fase en forhandling mellem en kommune og en styrelse, her kirken. Og kan de ikke blive enige, så træffer Vækst- og Erhvervsministeren den endelige afgørelse, siger Peter Pagh.

Indsigelsen er et veto

I planloven finder man dog ikke ordet vetoret. Alligevel skal formuleringen ”indsigelse” forstås som en vetobeføjelse. Grunden til det er, at da embedsfolkene lavede loven, skrev man i forslaget, at ”indsigelsen er en vetobeføjelse”. Så selvom den ikke er med i loven, så tolker jurister, efter hvordan den oprindelig er tænkt.

Selve vetobeføjelsen er dog ikke en vetoret, som man kender den fra FN’s sikkerhedsråd, hvor enkelte medlemslande kan spænde ben for hinanden ved at nedlægge veto, forklarer Peter Pagh.

Selvom kirkens vetoret ikke er absolut, erkender Kirkeminister Mette Bock overfor Detektor, at kirken stadig har en form for vetoret.

”Det er netop sådan, "veto" skal forstås, når en statslig myndighed som stiftsøvrigheden gør indsigelse. Det betyder ikke ”fuldt stop for alt”. Det betyder: Lad os sætte os ned og finde en god løsning. Og hvis man så ikke kan blive enige, er det i sidste ende Erhvervsstyrelsen - og dermed staten - der træffer afgørelse,” skriver ministeren i en mail til Detektor.

Se mere om faktatjekket i Detektor op dr.dk/tv.

Facebook
Twitter