VIDEO Fremtidens tøj bliver lavet af plastikflasker

Modeindustrien er en af de mest forurenende i verden. Det skal alternative materialer gøre op med.

Modeindustrien har et plettet ry, når det kommer til bæredygtighed. Til produktion af en enkelt t-shirt går der 2500 liter vand, og modebranchen står for 25 procent af verdens samlede sprøjtemidler til bomuldsproduktion.

Det er med til at gøre produktionen af tøj til en af de forurenende industrier i verden, men det skal alternative og mere bæredygtige materialer gøre op med.

- Det, vi ser på nu, er, om vi kan finde nogle alternativer til bomuld og polyester, siger Johan Arnø Kryger, senior manager hos Danish Fashion Institute.

Under Copenhagen Fashion Week viste designere tøj frem, der er lavet af materialer som mælkefiber, tang, træ og gamle plastikflasker.

En af de designere, der har taget de nye materialer til sig, er Charlotte Eskildsen, der arbejder med den nye trend indenfor materialeforbrug i design, som indgår i hendes nyeste kollektioner.

Se klippet fra DR2 Dagen, hvor Charlotte Eskildsen viser tøjet i de nye materialer frem.

Facebook
Twitter