Kongeskibet Dannebrog lagde tidligere på dagen til kaj ved Sønderborg Havn under høj sol.
Herefter tog regentparret til den officielle velkomst ved Gråsten Rådhus, hvor de blev taget vel imod.
Udover den officielle velkomstkomité, var der stimlet flere hundrede mennesker sammen, for at se de royale skikkelser gøre deres entré. Og indsatsen blev belønnet.
Søndag venter ringriderne
Folk klappede, viftede med deres dannebrogs-flag og fotograferede flittigt, da Dronning Margrethe som den første steg ud af bilen og fik overrakt en buket blomster.
Dem kunne hun så passende tage med sig videre, da parret umiddelbart efter borgmesterens velkomsttale fortsatte det sidste stykke af vejen til deres sommerresidens Gråsten Slot.
I morgen har de så planlagt at modtage Gråsten Ringriderforening kl. 12.00 i slotsgården på Gråsten Slot.
Se regentparret ankomme til rådhuset øverst.