VIDEO-GUIDE Sådan får du en digital postkasse

Har du fået oprettet en digital postkasse? Hvis ikke, kan du her se, hvordan man gør.

Fra den 1. november bliver det offentlige Danmark officielt papirløst, og dermed skal alle over 15 år kunne modtage post fra det offentlige digitalt.

Den 27. oktober viste tal fra Digitaliseringsstyrelsen, at 62,4 procent af danskerne over 15 år allerede har oprettet en digital postkasse.

Men hvis du er en af dem, der endnu ikke har oprettet postkassen - eventuelt fordi det virker uoverskueligt, eller fordi computeren driller - har DR Nyheder lavet en guide, der guider dig igennem hele oprettelsen på lidt over et minut.

Se hvordan du opretter en digital postkasse i videoen i toppen af artiklen.

'Skridt-for-skridt'-guide

1. Gå ind på borger.dk.

2. Klik på "Log på".

3. Log ind med dit NemID. Hvis du ikke har NemID, kan du bestille det her.

4. Klik på "Tilmeld dig Digital Post".

5. Klik af i boksen "Jeg har læst og accepterer vilkår for Digital Post" og klik så på "Gå videre".

6. Klik på "Begynd at bruge din postkasse".

Facebook
Twitter