VIDEO 'Hus Forbi'-redaktør vandt Hjemløseprisen 2014 for livslang indsats

Der var i år to nominerede til prisen, der gives for en særlig indsats for hjemløse og socialt udsatte i Danmark, men det blev socialjuristen Ole Skou, der løb med prisen.

Årets hjemløsepris blev igen i år uddelt for at markere FN's internationale fattigdomsdag.

Prisen uddeles af en lang række af landets største organisationer på hjemløseområdet, og prisen er derfor den mest prestigefyldte anerkendelse, der eksisterer på området.

Hjemløseprisen gives til en person, en organisation eller et projekt, der har ydet en særlig prisværdig indsats for hjemløse og socialt udsatte i Danmark.

To værdige kandidater

Fødevarebanken var i år nomineret, fordi den både adresserer fødevarespild og det faktum, at en større gruppe af socialt udsatte til tider oplever sult og dårlig ernæring.

Men vinderen blev altså socialjuristen Ole Skou, der desuden både er bestyrelsesformand og ansvarshavende redaktør for hjemløseavisen 'Hus Forbi'.

Han vandt for sin livslange indsats i arbejdet for hjemløse og socialt udsatte.

Se Ole Skou modtage Hjemløseprisen 2014 i videoen øverst i artiklen.

Facebook
Twitter