VIDEO Indisk mand slugte 40 knive

En besynderlig trang til foldeknive sendte til sidst en politimand på operationsbordet.

Lægerne på et hospital i den nordindiske region Punjabi taler sikkert stadig om en særlig operation i fredags.

Patienten var nemlig en 42-årig politimand, der måtte have fjernet efterladenskaberne af sin hobby.

- Jeg plejede at have en voldsom trang til at sluge knivene en ad gangen med vand, forklarer patienten, der efter omstændighederne har det godt.

Læge Jatinder Malhotra havde aldrig hørt om en knivsluger før.

- En CT-scanning viste 28 knive, men under operationen fandt vi 40. Alle 40 var intakte med deres skæfter, da vi tog dem ud, fortæller lægen.

De længste knive var 18 centimeter lange, og den manden får nu psykiatrisk hjælp mod sin lyst til at sluge knive.

Se de - tilsyneladende - appetitvækkende knive i videoen øverst i artiklen.