VIDEO Kærlighedslåse kan være farlige - Se hvad København gør ved dem

Såkaldte kærlighedslåse på broer kan udgøre en trussel mod sikkerheden, og Københavns Kommune holder øje med dem.

En lille lås, der med et klik bliver sat fast til en bro, er en romantisk handling, der symboliserer evig kærlighed for forelskede par.

For halvandet år siden hængte Sofie Burgdorf og hendes nye kæreste en lås fast på Bryggebroen i København og smed nøglen i vandet.- For mig betyder det, at vores kærlighed er låst fast, og det er et symbol på, at vi skal være sammen for evigt. Nu hænger vi her, siger hun og kigger kærligt på låsen, der hænger sammen med utallige andre.Broer kan styrte sammenMen selvom handlingen er sød, kan den også være farlig.I Paris hænger låsene nemlig i så store antal, at myndighederne har været nødt til helt at forbyde dem. Kærlighedslåsene udgør en sikkerhedstrussel mod flere broer, som må repareres eller er i risiko for at styrte helt sammen.- Vi beder parisere, borgere og turister om at være gode medborgere og forstå, at kærlighedslåsene er blevet farlige for byen, siger Vanessa Panetto, talsmand fra Paris kommune ifølge AP.

Så dramatisk er det endnu ikke blevet i København, men alligevel holder kommunen øje med om låsene begynder at veje for tungt.- I det øjeblik, hvor de måtte kompromittere sikkerheden, så vil vi fjerne dem med det samme, siger Janus Christoffersen, Enhedschef i Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune.- Men vi oplever omvendt også låsene som noget, der skaber en værdi i byen, som der er lavet i fællesskab. Så der er ikke nogen grund til, vi skulle fjerne kærlighedslåsene, siger han.Se hvor mange låse der hænger på Bryggebroen i København i videoen over artiklen.

Facebook
Twitter