VIDEO Klaus Riskær: Kristendemokraterne er båret af kærlighed

Klaus Riskær Pedersen taler varmt om Kristendemokraterne i DR-program i marts - nu er han blevet tilbudt en plads på stemmesedlen.

Finansmanden Klaus Riskær Pedersen taler i varme vendinger om Kristendemokraterne, hvis københavnerafdeling netop har spurgt, om han vil stille op til Folketinget for partiet til det kommende folketingsvalg.

I programmet 'Michael Jeppesen møder Klaus Riskær Pedersen' fra den 22. marts 2015 havde Riskær da også kun gode ting at sige om partiet.

- De har et sammenhængende livssyn. Det er et humanitært parti, hvor familieværdier er centralt. De har et rigtigt syn på mennesker og indvandring, siger Klaus Riskær.

Den måske kommende folketingskandidat mener generelt, at det er et hjerteligt parti.

- Det er jo båret af kærlighed, siger han.

Beslutningen kommer mandag

Om Klaus Riskær takker ja til tilbuddet fra Kristendemokraterne er dog stadig uafklaret. På hans egen Facebook-profil skriver han følgende:

- Er blevet tilbudt opstilling til Folketinget af Kristendemokraterne i København. Det tyder på en travl weekend. Jeg skal have et svar klar mandag.

Se i videoen øverst i artiklen, hvad Klaus Riskær ellers mener om Kristendemokraterne.

Facebook
Twitter