VIDEO Kørekort til 17-årige? Elev siger ja, kørelærer er i tvivl

Den 17-årige køreelev Sara Østergren føler sig moden nok til at køre bil, men kørelærer Judy Ansbjerg Gill er bange for, at mange 17-årige er for umodne.

Ifølge et notat, som Rådet for Sikker Trafik har udarbejdet for Justitsministeriet, har der i både Tyskland og Østrig været langt færre trafikulykker, efter 17-årige har fået mulighed for at få kørekort.Det giver de borgerlige partier fornyet håb om, at de kan overbevise regeringen om, at 17-årige skal have lov til at få kørekort i Danmark.- Jeg synes personligt, at det kunne være fedt, hvis jeg kunne have fået kørekortet som 17-årig, fordi jeg kunne have kørt med mine veninder, der har kørekort, eller mine forældre, siger 17-årige Sara Østergren, der er i gang med at tage kørekort.

Hun mener dog ikke, at alderen kan sænkes yderligere.- Jeg vil sige mindst 17, fordi jeg ikke synes, at man skal være 16 og have et kørekort. Men 17 er en god alder, synes jeg, fordi jeg føler mig meget moden som 17-årig, og det tror jeg, at mange andre også gør, siger hun.Mange 17-årige er for umodneVed siden af Sara Østergren sidder kørerlærer Judy Ansbjerg Gill, der har arbejdet som kørelærer i 35 år.Hun er både for og imod at give 17-årige ret til et kørekort.- Hvis det kan gavne trafiksikkerheden, så vil det da være en udmærket idé, men det tror jeg ikke, at det gør, siger hun.

- Jeg er bange for, at de ikke er modne nok. Der vil være alt for mange, der er umodne, men det har vi også nogle på 23 år, der er, siger Judy Ansbjerg Gill.Færre trafikulykker i Tyskland og ØstrigI Tyskland, hvor man kan tage kørekort, fra man er 16 et halvt år, og hvor man skal køre med en erfaren bilist, frem til man er 18 år, har man oplevet 20 procent færre trafikforseelser.I Østrig, hvor man kan begynde at tage kørekort efter det 16. år, og hvor man skal køre med en ledsager, inden man kan sidde alene i bilen, er antallet af eneulykker reduceret med 34 procent.Kom på køretime med elev Sara Østergren og kørelærer Judy Ansbjerg Gill, der kommer med deres syn på, at Venstre vil give 17-årige ret til kørekort, i videoen i toppen af artiklen.

Facebook
Twitter