VIDEO Kvælningsrisiko og fare for høreskader: Se hvorfor legetøj fra Wish dumper

12 ud af 12 stykker legetøj fra webshoppen Wish testet farlige for børn.

Der er et stort udvalg af underholdning og legetøj til de små på den populære webshop Wish.

Men legetøj købt på hjemmesiden kan være farligt. Det viser en test foretaget af Forbrugerlaboratoriet.

I laboratoriet har de testet 12 stykker legetøj købt på Wish, og samtlige stykker legetøj har alvorlige sikkerhedsfejl.

Wish skriver følgende i et mailsvar til DR:

- Vi tager rapporter som denne meget seriøst. Som del af vores brugerbetingelser, må alle forhandlere på vores hjemmeside sikre, at de overholder lokale love, herunder produkters sikkerhedskrav. Vi er derfor meget skuffede over dette umiddelbare brud på vores sides brugerbetingelser.

I videoen øverst i artiklen kan du se Torben Foged fra Forbrugerlaboratoriet teste legetøj købt på Wish.

Facebook
Twitter