VIDEO Lissi bor mellem E20 og togbanen: Vi venter bare med at snakke til toget er kørt forbi

Der skal en god portion tålmodighed til at bo i et hus lige i midten af motorvejen og togbanen. Heldigvis har Lissi Nielsen det.

Det støjer ualmindeligt meget i Lissi Nielsens have. Årsagen skal muligvis findes på hver sin side af huset.

På den ene side løber motorvej E20. På den anden kører DSB frem og tilbage i døgndrift.

- Man skal nok lige vænne sig til det, siger Lissi Nielsen, der har boet i huset siden 2005.

Havefester er det ikke blevet til meget af. For ifølge Lissi Nielsen, er der ikke ret mange, der kan holde til at sidde i haven i særlig lang tid ad gangen.

- Men sommetider sidder vi omme på den anden side ved togbanen. Når toget så kommer, så må vi jo bare lige vente med at snakke, til det er kørt forbi, siger Lissi Nielsen.

Se hvordan det ser ud - og ikke mindst lyder - hvor Lissi Nielsen bor. Klik på play i videoen over artiklen.

Facebook
Twitter