VIDEO Mogens Jensen bryder ud i sang på DR2

Kulturordfører fra Socialdemokratiet, Mogens Jensen, sang i morges fællessang med DR2 vært

I østen stiger solen op.

Det var en morgenfrisk kulturordfører for Socialdemokraterne, der i morges besøgte DR2.

Her var Mogens Jensen i studiet for at snakke om et forslag til et nyt sangmanifest, som partiet mener, Danmark har brug for.

Kort sagt handler det om, at vi - danskere - synger alt for lidt, mener Mogens Jensen.

- Jeg synes, det er synd og skam, at vi ikke synger mere sammen i Danmark, og det skal vi gøre noget ved. Jeg tror, at et nyt nationalt sangmanifest er vejen frem, siger han.

Mogens Jensen slår dog fast, at der ikke er tale om et egentligt lovforslag, men blot en opfordring til at synge mere i samfundet.

Torsdag morgen gik kulturordføreren så forrest, da han brød ud i skønsang med DR2-værten Mikkel Frey Damgaard.

Hør Mogens Jensen synge I østen stiger solen op i toppen af artiklen.

Facebook
Twitter