VIDEO Muhammed-krisen fik Khaterah til at vælge side

Khaterah Parwani levede i et voldeligt forhold, men Muhammed-krisen tvang hende til at tage et valg.

Khaterah Parwanis forlovede mente, at det krævede dødstraf at tegne profeten Muhammed. Khaterah Parwani var uenig og havde svært ved at holde sin mund. Derfor fik hun bank af sin kæreste.

Khaterah Parwani er integrationskonsulent og juridisk rådgiver i Exitcirklen, og hun er tegner. Da Muhammedkrisen begyndte for ti år siden blev hende og kærestens uenighed altafgørende for hendes fremtid.

- Det betød alt, fordi det hele handlede i sidste ende om, at jeg heller ikke kunne finde ud af at holde min mund, siger hun.

- Hele frihedsaspektet var bare et kæmpe problem.

Hun forlod sin kæreste.

- Jeg ville aldrig kunne gå på kompromis med nogen, der forsøger at tøjle min mund eller min pen.

For hende var rammer og regler i den offentlige debat ikke kun offentlige. Og det samme gælder ifølge hende for rigtig mange i samfundet.

Martin Krasnik har besøgt Khaterah Parwani. Det kan du se i videoen over artiklen, hvor han også taler med tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen og talsmand for Hizb-ut-Tahrir, Junes Kock. Klippet er fra Deadline onsdag aften.

Facebook
Twitter