VIDEO Nabo til faldefærdigt hus: Hvorfor river kommunen det ikke ned?

Hanne Hansen er nabo til et forladt hus i Langeland Kommune. Hun forstår ikke, hvorfor det ikke bliver revet ned.

Naboerne til et faldefærdigt hus på Langeland undrer sig over, at kommunen ikke griber ind.

År efter år har det gule nabohus fået lov til at forfalde, mens havens træer og buske har lukket sig om det, så man ikke længere kan se huset fra vejen.

De tidligere beboere var et ægtepar, som ifølge naboen Hanne Hansen passede godt på deres hjem.

Det kan man ikke se i dag, hvor et til salg-skilt ikke lokker købere ind gennem den vildtvoksende have.

Se indslag fra TV Avisen om sagen øverst i artiklen. Tryk på play.

Pulje til nedrivning

Ifølge Hanne Hansen har huset fået lov til at forfalde i mindst ti år. Først døede manden, der boede i huset. Derefter boede kvinden der alene i en årrække, hvorefter hun kom på plejehjem.

- Hun har en datter, en svigersøn og nogle børnebørn, men jeg ved ikke lige, hvor de er henne i det her spil. At man ikke sørgede for at få det solgt for mange år siden, det begriber jeg ikke, siger Hanne Hansen.

Det gule nabohus bærer tydeligt præg af at have været forladt i en længere årrække. Her ses køkkenet med blafrende gardin i det ene vindue. (© DR Nyheder)

Langeland Kommune har fået bevilliget 5,4 millioner kroner til at rive faldefærdige huse ned i 2014.

Men 2. viceborgmester Kurt Gehter fra Borgerlisten Langeland fortæller, at kommunen ikke har råd til at betale de 40 procent, som kommunen selv skal stille med til nedrivningerne.

Derfor har kommunen kun fået brugt 3,5 millioner kroner på nedrivninger.

Hanne Hansen undrer sig ikke desto mindre over, at Langeland Kommune ikke river hendes nabohus ned, så grunden kan blive solgt.

- Hvis ikke det her er nedrivningsværdigt, så ved jeg ikke, hvad er. Der må Langeland Kommune altså gribe ind, siger hun.

Det gule nabohus bærer tydeligt præg af at have været forladt i en længere årrække. Her ses køkkenet med blafrende gardin i det ene vindue. (© DR Nyheder)

Gener fra forladt hus

Hanne Hansen ved ikke, om Langeland Kommune har været i dialog med datteren til husets tidligere beboere.

Men hun mener, at der skal ske noget nu og peger på en række gener:

- For det første gror hækken langt ud over fortovskanten. Der er ikke noget, der bliver passet. Utøj, siger hun og fortsætter:

- Her kan ikke andet end at være rotter og alverdens ting og sager.

Det gule nabohus bærer tydeligt præg af at have været forladt i en længere årrække. Her ses køkkenet med blafrende gardin i det ene vindue. (© DR Nyheder)
Facebook
Twitter