VIDEO Planlagt hærværk: Børn går amok og smadrer sandskulpturer

Årets sandskulptur-festival ved Kulturhuset Blokhus blev i dag afsluttet med en ordentlig omgang planlagt hærværk.

Siden den 17. maj har skulpturparken ved Kulturhuset Blokhus været fuld af store sandskulpturer.

Men i går sluttede denne sæsons sandskulptur-festival, og det var derfor tid til nedrivning.

- Sandet kan ikke genbruges, fordi det har været udsat for regn og frost. Vi bygger op igen i maj, og så er vi klar til en ny sæson, fortæller John Andersen, der er direktør for Kulturhuset Blokhus.

Derfor ringede han til den lokale børnehave Hune Naturbørnehave, der er nabo til skulpturparken, og inviterede de 28 børnehavebørn over for at smadre sandskulpturerne.

Se hvordan det så ud, og hør hvad børnene synes om sådan en opgave, i videoen i toppen af artiklen.