VIDEO Plantage ansætter tusindvis af nye arbejdere

Danske biavlere lejer tusindvis af bier ud til frugtplantager, som har brug for biernes bestøvning.

Frugttræerne står i fuldt flor. Blomsterne er sprunget ud, og det skal udnyttes. Biavler Bo Skov lejer sine bier ud til frugtavlere, som skal bruge bierne til bestøvning af blomsterne for at få flere frugter.- Bierne skal ud til en kirsebærplantage, hvor frugtavleren har lejet bierne for sæsonen, hvor kirsebærtræerne blomstre. Så bliver der bestøvet flest blomster, så der kommer mange kirsebær, forklarer Bo Skov.

Og det er ikke små familier, der er tale om. Faktisk lejer Bo Skov intet mindre end seks millioner bier fordelt på 250 bifamilier ud over sommeren. De bliver lukket inde i stadet og pakket i en lukket lastbil, som kører dem til deres nye arbejdsplads.Farlig flytningDet er vigtigt, at bierne ikke er fløjet ud for at samle nektar, når Bo Skov flytter bistaderne. Sker det, kan de bier, der er ude at flyve, ikke finde hjem igen - og så overlever de ikke længe alene i naturen.- Jeg flytter dem om morgenen, om aftenen, eller når det regner. Så er der flest bier hjemme, og så får vi så mange med som overhovedet muligt – men man kan aldrig gardere sig helt.Når bierne er placeret i frugtplantagen, er det vigtigt, at flyvehullet, som bierne kommer ud af, er vendt mod syd eller øst. På den måde får bierne mest varme tidligt på dagen, så de er mest aktive hele dagen igennem.Se reportagen fra biernes flyttedag ved at klikke på videoen i toppen af artiklen.

Facebook
Twitter