VIDEO Prins Henrik drosler ned - få højdepunkterne fra hans liv her

En prinsgemal med en slange på hovedet og et ønske om at være konge. Her er prins Henriks liv på halvandet minut.

Det har ikke været kedelige udtalelser, der er kommet fra prins Henriks side. Og hvem husker ikke, da han tog en tyk slange på hovedet?

Men nu er det snart forbi med offentlige optrædener fra prinsgemalens side; prins Henrik går nemlig på pension. Det fortalte dronning Margrethe i sin nytårstale her til aften.

- Min mand har besluttet at drosle ned. At gå på pension. Jeg ser frem til fortsat at varetage mine opgaver. Jeg har stadig min mand at støtte mig til, selv om det bliver mindre synligt, sagde dronningen.

Heldigvis har prins Henrik været meget synlig de seneste mange år og beriget danskerne med mange gode stunder.

Se et par af højdepunkterne fra hans liv i videoen øverst i artiklen.

Facebook
Twitter
Emner: