VIDEO Rifbjerg: En kliché at vi er så fantastisk lykkelige

Den kendte forfatter var kendt som ivrig samfundskritiker.

Den danske forfatter Klaus Rifbjerg, der lørdag døde efter længere tids sygdom, gav i efteråret et stort tv-interivew til Deadline 2. sektion.

Her talte han og vært Adam Holm blandt andet om lykke.

- Bare ordet lykke er jo nok til at gøre én ulykkelig. Det er en kliché, at vi er så fantastisk lykkelige. Det er muligt, at vi er nogenlunde tilfredse og gør det, man skal. Man kommer hjem, får noget mad, ser fjernsyn, går i seng. Og så gentager programmet sig næste dag. Det er der ikke noget galt i. Men vi burde vide bedre, lød det blandt andet fra Rifbjerg.

Rifbjerg debuterede i 1956 med digtsamlingen "Under Vejr med mig selv", men slog for alvor igennem med romanen "Den kroniske uskyld" to år senere.

Han modtog blandt andet De Gyldne Laurbær i 1967, Nordisk Råds litteraturpris i 1970 og Herman Bangs Mindelegat i 1997.

Klaus Rifbjerg blev 83 år.

Se et klip fra interviewet i videoen i toppen af artiklen.

Facebook
Twitter