VIDEO: Røde Kors vil gerne servere hestelasagne

Det er i orden at tilbyde lasagne med hestekød til fattige, hvis de er klar over, hvilket kød retten er lavet, mener Dansk Røde Kors.

Hvis det står til Dansk Røde Kors, skal lasagner med hestekød tilbydes til Europas fattige frem for at blive destrueret. (© Scanpix)

Færdigretter med hestekød skal ikke smides ud, men gives til fattige.

Det mener generalsekretær i Dansk Røde Kors, Anders Ladekarl, der dermed bakker op om et forslag fra den tyske udviklingsminister Dirk Niebel.

Han har foreslået, at man brødføder sultne verden over med de enorme mængder af færdigretter, der lige nu destrueres mange steder i Europa på grund af hestekødsskandalen.

- Der er millioner af mennesker, der ikke får mad på bordet hver dag. Selv i Europa er der mennesker, der er fuldstændig afhængige af at få uddelt mad. Hvis vi har god mad, der kan spises, så skal den ikke destrueres, siger Anders Ladekarl.

Anders Ladekarl, Generalsekretær, Røde Kors

Lasagne under kontrol

Det er ikke svært for Anders Ladekarl at pege på steder, hvor hestekødslasagnen kan sendes hen:

- Vi har maduddelinger i Spanien, Grækenland og østeuropæiske lande. Jeg er sikker på, at vores kolleger der gerne vil have det i sortimentet, så de kan vælge at få det, hvis de har lyst til detm, siger han.

Anders Ladekarl understreger dog, at der selvfølgelig gælder samme regler for færdigretterne, når det gælder uddeling til sultramte, som hvis de skulle sælges i butikkerne:

- Det skal være sundhedsmæssigt forsvarligt, og så skal folk vide, hvad de spiser. Man skal ikke tilbyde folk oksekød, hvis det er hestekød, men har folk et frit valg og er det sundhedsmæssigt forsvarligt, så ser jeg ingen problemer i at anvende det her.

Facebook
Twitter