VIDEO Sådan blev Sønderjylland genforenet med Danmark

Over 300.000 valgplakater skulle overbevise borgerne om at stemme for enten dansk eller tysk tilhørsforhold.

Med underskrivelsen af Versaillestraktaten den 28. juni 1919, der afsluttede 1. verdenkrig, blev det besluttet, at en folkeafstemning skulle afgøre, hvor den dansk-tyske grænse fremover skulle gå.

Så det helt store propagandaapparat blev kørt i stilling fra både dansk og tysk side for at overbevise borgerne om, hvad de skulle stemme.

Som noget helt nyt blev der brugt valgplakater – og mange af dem.

Faktisk blev der sammenlagt produceret over 300.000 valgplakater, der skulle appellere til den nationale ånd og overbevise vælgerne om at stemme for enten dansk eller tysk tilhørsforhold.

Forstå på blot fem minutter, hvordan afstemningen fandt sted i 1920, og hvor stor en rolle valgplakaterne spillede, i videoen i toppen af artiklen.

Facebook
Twitter