VIDEO Sådan holder skoldhedt vand ukrudtet væk fra vejene

Et gammelt husmoderråd er blevet skaleret op, men kan stadig bruges hjemme i haven.

Roundup, gasbrændere og lugejern.

Der findes mange midler mod ukrudt, men i Holstebro Kommune foretrækker man skoldhedt vand.

Her bliver de offentlige arealer nu holdt fri for mælkebøtter og tidsler ved hjælp af et vandsprøjtende køretøj.

Metoden er udviklet af det norske firma Heatweed og har stået sin prøve gennem ti års brug i Belgien.

- Jeg synes jo, det er ret effektivt. Jo flere gange, vi kommer rundt i kommunen, jo mindre ukrudt er der næste gang, vi kommer, fortæller Poul Kristensen, der er chauffør på den nye ukrudtsbekæmper.

Også Egedal- og Greve Kommune er hoppet med på den skoldhede vandvogn.

Se hvordan køretøjet fungerer i videoen øverst i artiklen.

Opdateret: Skiltefejl i videoen.

Facebook
Twitter