VIDEO: Sådan overhalede halloween fastelavn

Traditionen med uhygge og græskar fylder meget i Danmark den sidste aften i oktober.

Halloween har overhalet fastelavn, når det gælder omsætning til udstyr og pynt.

Engang var fastelavn den store udklædningsfest, hvor børn - og nogle voksne - klædte sig ud og slog katten af tønden. Det gør vi stadig, men i de seneste ti år har efterårets hyggelige uhygge-aften, halloween, overhalet fastelavn i popularitet. I hvert fald når man måler på omsætningskroner i Coop's butikker til udklædning og pynt.

Sidste år var salget tre gange større til halloween end til fastelavn.

Oprindelig var halloween en fest for de døde, hvor man tilbad en keltisk gudinde, blandt andet i Irland. Men det er svært at finde sporene i den udgave af halloween, som vi med stærk amerikansk inspiration har taget til os.

Få i videoen ovenfor baggrunden for, at kvarterets børn banker på din dør i aften med forventning om, at du giver noget slik.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter