VIDEO Sådan ser Anholts nye havmøllepark ud

Kom med til havs mellem Anholt og Grenå og se Danmarks nye havmøllepark, der åbnede onsdag.

Onsdag klokken 11 åbnede Danmarks nye havmøllepark ved Anholt.

Her blev 111 vindmøller nemlig indviet under stor officiel deltagelse. Fra regeringen deltog både statsminister Helle Thorning-Schmidt og klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard.

- Det er helt klart, at det her, det er den største markering, vi kan lave. Specielt for mig, der har været med i projektet i fire år, fra budprocessen og til nu, og så stå sådan en dag som i dag og gøre klar til en indvielse, det er simpelthen fantastisk, siger projektchef i Dong Energy Flemming Thomsen.

Fire procent af Danmarks energiforbrug

Det royale Danmark var også repræsenteret, da både Hendes Majestæt Dronningen, samt Prins Henrik var til stede.

Fremover skal vindmøllerne ved Anholt dække hele fire procent af Danmarks energiforbrug.

Kom med DONG Energys projektchef Flemming Thomsen ud og se de mange nye møller i videoen øverst i artiklen.